213 / 322
selvfølgelig i de Sogne, hvor Kirken ikke — som det skal være
Tilfældet i Kirkefondets Sogne — er skilt fra Folket ved en
Mur af Privilegier, finde anderledes aabne Døre i Befolknin
gen. Mig bekendt, er dette ikke Tilfældet; ja, jeg mindes end
ikke at have set nogen paastaa, at det er saadan. Tværtimod
mener jeg ved et bestemt Eksempel at kunne vise, at det er
en grundforkert Tankegang, at vore Rettigheder skaber sær
lige Vanskeligheder. Jeg tænker paa Forholdene der, hvor jeg
kender dem bedst, i mit gamle Sogn, Timotheus Sogn. Og jeg
kan tale om det saa meget bedre, som min personlige Andel
i Sagen var den negative, at skabe Vanskelighederne.
Det vil være i frisk Minde, at »Social-Demokraten« for tre
Aar siden pludseligt og uventet rettede et voldsomt Angreb
paa Kirkefondet. Man husker maaske ogsaa, at et af Angrebs
punkterne var Timotheus Præstebolig, som var bygget et Par
Aar i Forvejen, da jeg var Præst derude. Med sine Trappe
gavle tog den sig unægtelig ogsaa større ud end det beskedne
Menighedshus, der brugtes til Kirke. Den var bygget saaledes,
at dens Facade skulde virke — og man tør sige, at det i nogen
Maade lykkedes.
Umiddelbart efter Angrebet begyndte i Sognet en ny stor
Indsamling til den endelige Kirke. Man gøre sig Stillingen
klar. Alle kunde se Præsteboligen. »Social-Demokraten« er
Sognets Blad — der er væsentlig en Arbejder- og Funktio
nærbefolkning — og det brugte i tre, fiie Uger dagligt flere
Spalter til at angribe Kirkefondet, hvilket Angreb mere og
mere samlede sig om Spørgsmaalet om Særrettighederne. Og
hvis nogen trods alt skulde have overset, hvori disse bestod
ved en Kirkefondskirke, kunde de læse derom i en Piece,
Kirkefondet omdelte, saa vidt muligt, i alle Hjem i Byen.
Og selvfølgelig fik de Folk, som gik ud for at faa tegnet
Bidrag til en saadan Kirke, Kærligheden at føle. De blev af og
til halvvejs smidt ned ad Trappen. Men Indsamlingen gik alli
gevel sin Gang, og snart begyndte man at bygge. Og hvad skete?
Da Kirken rejste sig, var det ikke fri for, at Sognets Folk var
stolte af deres smukke Kirke. Det kunde hænde, at Menne
sker, som i Vrede havde strøget deres Bidrag, atter kom og
vilde være med. Alt i alt er der til Kirken i de tre sidste Aar
indsamlet c. 70,000 Kr. i et Distrikt paa i Realiteten c. 7000
Mennesker (da Sognet skulde have to nye Kirker, samledes
der kun ind til denne i det ene Distrikt), foruden omkring
25,000, der tidligere var samlet ind, og hvad der kommer se
nere. Og paa Indvielsesdagen var der over 3000 i Kirke ved
de tre Gudstjenester, deraf den ene Børnegudstjeneste.
Hvorfor gik det nu saadan? Saa vidt jeg kan se af to
Grunde.
Først den rent ydre Grund, at enhver kunde se,
det var en
»virkelig« Kirke.
Gid vore moderne Arkitekter, som af og til
196