Previous Page  209 / 322 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 209 / 322 Next Page
Page Background

192

brister et eller andet Sted, kommer der let en Tro paa Metoder.

Det var jo saa nemt, om man kunde sige: Saadan og saadan skal

vi bære os ad, saa gaar det. Men saa nemt er det ikke i Guds Rige.

Da jeg i sin Tid skulde være Lærer, sagde min gamle Rektor til

mig: »Man taler saa meget om Metoder i Lærergerningen- Jeg kern

der kun een Metode: at bestille noget.« — Og her vilde jeg hellere

sige noget saadant, at har jeg virkelig et Budskab at bringe, vil jeg

ogsaa have et Næb at synge med, og jeg kan ikke synge med en

andens Næb!

V i hører en Del om, at Kirken med sine Dogmer intet Budskab

har til denne Slægt. Ja, der er en lille' aandelig Overklasse, som

tror, at det er »Dogmerne«, der er deres Hindring. Men Manden

paa Gaden, hans Vanskelighed er den ældgamle: »Hvorledes kan

I sige, at der er en kærlig og retfærdig Gud, saa megen Lidelse og

Uret der er i Verden?« Kan vi møde dette Spørgsmaal og denne

Lidelse med vort Budskab? Og denne Slægt er blevet fremmed for

Syndens Alvor. Den ser Synden som en Ulykke, ikke som en Skyld,

og derfor bliver Frelse let et tomt Ord. Har vi det Vidnesbyrd, der

kan vække Erkendelse af Synd? Denne Slægt er en skuffet Slægt.

Den har faaet mange Løfter, som ikke blev indfriet. Men der er

uendelig mange, som i deres stille Sind er villige til at give Kirken

»en Chance endnu«. Der ligger vort store Ansvar, at disse kan møde

det, der kan standse dem. Staar vi i Frygt og Bæven, men ogsaa

med frimodig Tro paa Guds Kraft overfor dette Ansvar?

Vor Tid er en Timotheus«Tid. Han hørte til det andet Slægtled,

Farten var gaaet lidt ned, han var lidt forknyt, ængstelig for at lide

ondt, ikke videre modig — han trængte til at »opflamme sin Naa*

degave«. Begyndelsestider har deres særlige Velsignelse sammen

med de særlige Vanskeligheder, det andet Slægtsleds Vanskeligheder

er mindre — og større. Er der noget af Menighedsbrevene i Aaben*

baringsbogen, der i nogen Grad passer paa os i København, skulde

det være Brevet til Efesus (Aab. 2). V i sætter en Streg under Or*

dene: »hvis ikke, da kommer jeg over dig« — og saa skal du rigtig«

nok faa! ikke sandt? — nej »og jeg vil flytte din Lysestage fra

dens Sted« (Aab. 2, 5)-

Men vi synes, at det vilde dog være det tungeste for os, om

Herren flyttede Lysestagen fra vore Menigheder i København. Han

vil i sin Naade vække Livet paa ny!

Kr. Jensen,

Sognepræst ved Timotheuskirken.

INDHOLD: Store Bededag.

— P. Helweg-Larsen:

Veje og Glidebaner.

— Sognepræst

Kr. Jensen:

Lyspunkter og Skyggesider i Menighedsarbej­

det for Tiden.

Bladet sendes gratis til alle, som bestiller det ved Henvendelse til

Kirkefondets Kontor, Vendersgade 28, København K.

Udgivet af »Det københavnske Kirkefond. Redigeret af

P.

H elw eg-L a rsen .

Duplex-Trykkeriet (Hansen & Sick).