211 / 322
Roteman Carl Alm.
Født 16. Novbr. 1861, død 23. August 1928.
Hvad Professor
Harald Westergaard
har været og er for
Københavns Kirkesag, var
Carl Alm
for den tilsvarende
Stockholms »Sållskapet till fråmjande av kyrklig sjålavård«.
En »brinnande nitålskan« for Sjælenes Frelse glødede i
denne Mand, parret med en urokkelig Kærlighed til den sven
ske Kirke, hvis tro Søn han var til det sidste. Han indkaldte
Gang paa Gang danske Præster i Kirkefondets Tjeneste til at
prædike Guds Ord i Stock
holm og til ved Forhand
lingsmøder at lægge Kirke
sagens Principer frem for
de svenske Præster og Læg-
mænd. Hans fine, kloge Hu
stru, Fru
Anna Alm,
født
Forsell,
stod ham trolig bi,
og gæstfrit aabnede de deres
Hjem for os.
Imidlertid fik Foreningen
han stiftede, kun en krank
Lykke. Præsterne, Kyrko-
herderne, deroppe havde end
nu større Magt end de stor
mægtige Sognepaver hernede,
de forstod ikke — eller vilde
ikke forstaa — de høje, ideelle
Bevæggrunde, der drev Alm frem. Forholdene mellem svensk
og dansk Kirkeliv, ikke mindst i Hovedstaden, var ogsaa
saa
forskellige, at han aldrig naaede frem. Et Forsøg paa at stifte
en »Kirkens Lægmandsrørelse« fandt heller ingen Tilslutning,
og allerede i 1918, da Foreningen, efter at have faaet bygget
nogle faa Kirker, fejrede sit 25-aarige Jubilæum, sagde han,
idet han overrakte mig den af hans Hustru udarbejdede Jubi
læumsbog: »På storstadens grånsmarker«: »Her har du min-
neskriftet over en kår avliden!« En elsket Tanke, som var
død, saadan saa han paa det, der var hans Hjertebarn, hans
Livssag, og han var allerede den Gang en desillusioneret og
i Hjertet dybt skuffet Mand.
Dog blev han aldrig bitter i sit Hjerte, hverken imod sin
elskede svenske Kirke eller mod Præsterne, blandt hvilke han,
hvad der med Tak bør mindes, fandt enkelte gode, trofaste
Yenner, fremfor alt den statelige og elskelige Pastor
Sven
Nilsson
i Solna.
Nu er han gaaet ind til den Hvile, der er tilbage for Guds
Folk. Hans Minde vil blive bevaret iblandt mange Yenner, og-
194