217 / 322
2 0 0
end 25 af disse Lejligheder. Og dog melder Spørgsmaalet sig:
Hvorfor bygger og indvier vi egentlig Kirker?
Jeg ved godt, at der er mange Mennesker — og det vel ikke
de mindst fromme — for hvem dette ikke melder sig som et
Spørgsmaal. For dem er dette en naturlig og glædelig Ting:
vi bygger Kirker til Guds Ære, og vi glæder os rent umiddel
bart over, at det lykkes. Det maa jo være Guds Vilje, det kan
der ingen Tvivl være om. Men der er nu andre, som ikke saa
hurtig og saa let bliver færdige med dette Sporgsmaal. De
Timoiheuskirken, set fra Langgade.
har en dyb Samfølelse med den Slægt, som de tilhører. Og
fra denne Slægt opstiger Raabet om
at skaffe Menneske
boliger,
for at Mennesker kan faa Tag over Hovedet.
Hvad skal vi da sige til dette Raab? — Vi skal svare med
Jesu Ord: »Mennesket lever vel af Brød, men ikke af Brød
alene.« Et Menneske har en Trang ud over Mad og Klæder
og Husly; det har en Sjæl, der har sit Behov: Gud — den le
vende Gud. Og det er vel det, som er Meningen med Apostelen
Paulus’ Ord, som han skriver i Brevet til sin unge Ven Timo-
theus: »Gudsfrygt er nyttig til alle Ting, og har Forjættelse
for det Liv, som nu er, og for det Liv, som kommer. Denne
Tale er troværdig og al Modtagelse værd.«
Det er jo det, som man i gamle Dage kaldte et Skriftsprog.
Om et Skriftsprog var der jo nogle, der havde den uforgribelige
Mening, at det var noget forældet og aandløst noget. Men just
som disse Tanker var paa Mode, kom man til at tænke over