27 / 322
24
blev bygget, og jeg rejste Landet rundt for at samle Bidrag
hertil, en Oplevelse, jeg havde i en jysk Præstegaard. Præ
sten spurgte, hvor meget vi endnu manglede og Svaret lød,
at der behøvedes 70 eller 80,000 K r .,'fø r Kirken vai be
talt. Men hvorfra vil I dog faa alle de Penge? lød saa hans
Spørgsmaal. Ja, hvorfra skal de dog komme? lød det i mit
Hierte og ieg følte Grunden vakle under mine fødder,
saa
a t ’ jeg
maatte gaa ind paa mit Værelse for at udøse mit
Hjerte for ham, som har sagt til sit Folk, at vi ikke s a
være bekymrede for noget, men i alle Ting lade vore Be
gæringer komme frem for ham i Paakaldelse og Bøn med
Taksigelse. Hvordan og hvad Herren svarede mig den Dag,
husker jeg ikke mere, men det véd jeg, at han gav mig tu c
og klar Forvisning om, at den Sag kunde jeg trygt lægge i
hans Haand og behøvede ikke at have nogen Ængstelse for.
Jeg er vis paa, at de har oplevet noget lignende, som lai
været med til at bygge alle de andre Kirker her i Byen og
faaet de tydeligste Beviser for, at Herren har kendtes ved
Kobenhavns K ik e sa g , og set, at hans gode Haand var med
dem, der arbejdede paa at genopbygge hans Tempel i den
storø 13v«
•
•
Men hvis det forholder sig saaledes, som det visselig
og uimodsigelig gør, at det er Herren selv som har sat dette
Arbejde i Gang og ladet det lykkes saa forunderlig indtil
Dag, saa kan der vel heller ikke være nogen Tviv om at
han, som har hjulpet hidindtil, lian hjælper nok herefter,
lige indtil Maalet er naaet, det store Maal som Ira Begyn
delsen stod for deres Øjne, som han brugte som Banebrydere
for Kirkesagen i København, at der skulde være en Kirke
med to Præster for hver 10,000 Mennesker. Der var-maaske
en Tid ved at komme nogen Træthed og Standsning over
Kirkefondssagen, som ikke er til at undre sig over, naar
man tænker paa, hvad der er arbejdet og ofret for denne
Sag i mange Aar. Men saa kom Hjælpemdsamlmgen i Gang
med dens fortrinlige Organisation, som gik ud paa, at hvert
Amt i Landet fik sin Kirke at samle ind til. Den bragte et
nvt frisk Pust ind over Arbejdet ved den forunderlige T il
slutning den fik, et nyt Bevis for, at Herren vil have
Sagen ført videre og helt ud fuldført trods alle Hindringer
og Vanskeligheder.
Men naar han da vedblivende gaar foran og gaar frem
skal vi da holde os tilbage og blive trætte? Naar vi gør det
gode skal vi ikke blive trætte, vi skal ogsaa høste i sm Ud,
saafremt vi ikke forsager. Det er her, Faren ligger i Køben
havns Kirkesag, som i alt Guds Riges Arbejde, ikke den, at
Herren skal blive træt eller ej skal kunne føre det igennem,
som han har begyndt, men at vi bliver trætte, saa han ikke
kan faa os til at holde ud indtil Enden. Som Vilh. Beck i