28 / 322
25
sine sidste Dage saa indtrængende lagde Guds Folk paa
Side at blive tro mod den indre Mission, skal der ogsaa
herinde fra lyde en inderlig Bøn til Guds Folk rundt om
i Landet om at blive tro mod Københavns Kirkesag. Nu
nærmer Store Bededag sig, den Dag, da der ofres til Køben
havns Kirkesag i alle Landets Kirker. Maatte det da trods
de vanskelige Tider vise sig, at Troen paa og Kærligheden
til denne Sag ikke er i Aftagen, men tværtimod er voksende
hos det danske Guds Folk, saa at Store Bededagsofret i Aar
bliver større end nogen Sinde tilforn som Vidnesbyrd om,
at den københavnske Kirkesag endnu har den Plads i Guds
Børns Hjerter, som den ved Herrens Naade har haft fra
Begyndelsen af gennem alle de svundne Aar.
Vilh. Kold,
Sognepræst ved Brorsons Kirke.
Det første halve Aar.
A. Samuels Kirken.
Redaktøren beder mig skrive om »det første halve Aar«,
nu der er gaaet godt et halvt Aar, siden
Samuels
Kirkes
Krypt blev indviet. Jeg fortrøster mig til, at det vil blive lettere
engang (for den, i hvis lykkelige Lod det falder) at skrive
om »de første fem og tyve Aar«. Da vil der forhaabentlig
være noget at berette.
For en Menighed, der har arbejdet for og længtes efter at
faa eget Kirkehus, betyder Maalets Opnaaelse (om det end
kun er det foreløbige, første Tempo) en overordentlig stor
Glæde. Herom kunde der fortælles meget. Hvis man der
imod spørger, om der er sket en mærkbar Ændring i Folks
Stilling overfor Menighedens Arbejde her i Sognet, da kan
man vel nok tale om en ny Situation, mens det — selv
følgelig — vil være umuligt at tale om store, synlige Re
sultater.
Det første halve Aar betyder ikke en stor aandelig Væk
kelse, en Mængde synlige Omvendelser, et helt nyt Forhold
overfor de store og evige Spørgsmaal for den store Masses
Vedkommende. Vil »de første fem og tyve Aar« mon se det
store Omslag herinde? Lad os bede om det i Tro og ar
bejde paa det med Troskab og Udholdenhed. Men lad os
afholde os fra at profetere om Midlerne og Vejene. »Vin
den blæser, hvorhen den vil.« Saaledes forholder det sig og
saa med Guds Aand. Maatte vi blot være rede og ikke staa
Gud i Vejen, være lydige og modige, om Vejene skulde blive
andre end dem, vi nu træder.