282 / 322
265
han en Tid lang var meget syg, og selv om han atter ret
tede sig, fik han dog aldrig sin gamle Kraft igen.
I de sidste Aar, der vist ofte var svære for ham, var
hans største Indsats
K irkens Korshær;
og da han for nylig
tog sin A fsked som Sognepræst i en Alder af 63 Aar, var
det hans Tanke helt at ofre sig for Arbejdet i Korshæren.
Nu er den nidkære og hjertevarme Herrens T jener imidler
tid brat taget bort fra Tjenesten paa Jorden, men Kirkesa
gens Venner vil altid mindes hans Gerning med Tak.
N. Juhl.
Ricard og Martensen=Larsen.
De to Mænd fra vor Kirkes første Linie, som i denne
Sommer har faaet Hjemlov, skal ogsaa mindes her. Det er
overflødigt at tale om, hvad de iøvrigt har betydet. Her
mindes vi dem for deres Kærlighed til Kirkesagen og som
Medlemmer af Kirkefondets Bestyrelse.
Domprovst
MartensemLarsen
kom i en kritisk Tid til at
yde Kirkesagen en god Støtte. I de bevægede Tider, inden
Ordningen blev truffet i 1907, kom der bl. a. en samlet Ud#
talelse mod Kirkefondet fra 22 Centrumspræster i Køben#
havn. Men hans vide Syn fik ham til at stille sig afgjort paa
Kirkefondets Side, mod dem, som han iøvrigt stod kirkeligt
nær. Den samme Evne til at sætte Sagen over Partier og
Personer viste han ogsaa i det kirkelige Udvalg, da Bølgerne
var ved at rejse sig. Det var der, han bl. a. sagde: „Til Hen#
stillingen om, at Kirkefondets Forretningsudvalg skulde blive
mere almenkirkeligt, skal jeg kun sige: Ja, det kan vi jo gerne
ønske; gid det maatte kunne blive det, men vel at mærke uden
at Arbejdets Energi derigennem svækkes . . . . Men selvføl#
gelig hvor som helst der er Mennesker, der
kan
arbejde sam#
men for de samme Idealer, er det jo ønskeligt, de finder hin#
anden fra de forskellige Sider i Folkekirken.“ Disse Ord er
vi ham taknemlige for, som overhovedet for den Kærlighed
til Kirkesagen, han bevarede gennem Aarene.
Ricards
Stilling til Kirkesagen var — som han selv -—
noget for sig. Elan var ikke Sognets Præst, han var Køben#
havns Præst, og hans Format og Anlæg anviste ham hans
Arbejdsmaade. Den laa paa andre Linier end Kirkefondets,
og der var adskilligt i Kirkesagens Tanker, som han ikke
havde videre Forstaaelse for. Men han havde til Gengæld
en overvældende Forstaaelse for, hvad det betyder, at Guds
Ord kan forkyndes rigeligt, at Arbejde kan gøres, og han
havde derfor en stor og levende Kærlighed til Kirkesagen,
som han med særlig Lyst slog til Lyd for baade i Skiift og
Tale — vi glemmer saaledes ikke hans Indsats ved Hjælpe#