238 / 307
Anlægs Vedkommende fløde sparsomt, kunde der ikke være Tale om at hen
lægge mere end det strengt statutmæssige Bidrag til Reservefondet, navnlig
da der maatte gøres Noget for at tilfredsstille Aktionærernes Utaalmodighed
efter større Udbytte end de 5 % Rente. Men saa snart Forholdene tillode
det, blev der med fast Vilje taget fat paa Skabelsen af et stærkt og effektivt
Reservefond.
I 1876 kunde der for første Gang henlægges mere end det
statutmæssige Minimum, og snart steg Henlæggelsen til en Million, i de sidste
Aar endog til 1>/a Million Kroner om Aaret. Af disse Henlæggelser ere dog
atter, som nys nævnt, Selskabets ekstraordinære Udgifter bievne afholdte, men
uagtet disse ved Udgangen af 1893 havde formindsket Reservefondet med et
samlet Beløb af Kr. 3.868.564,77, udgjorde dette dog ved samme Tidspunkt
Kr. 15.533.429,51 ^ hvoraf Kr. 4.736.430,68 indestaa i Selskabets Anlæg, Byg
ninger m. m., medens Kr. 10.796.998,83 ere anbragte i solide Værdipapirer, der
i 1893 gave en aarlig Renteindtægt af henved Kr. 400.000.
De betydelige Henlæggelser til Reservefondet ere ikke velsete af adskil
lige Aktionærer, og da navnlig ikke af de franske, der saa væsentligt have bidraget
til at drive Aktiernes Kurs i Vejret, og som derfor hellere saa Henlæggelserne
fordelte i Skikkelse af Udbytte. De maa imidlertid betragtes som nødvendige,
dersom Selskabet ligesom hidtil skal kunne være i Stand til, uden at svække
sig for meget og uden at beskære Aktionærernes Udbytte for føleligt, at følge
nogenlunde med Tidens idelige og stigende Fordringer om Takstreduktioner
og Lettelser for det korresponderende Publikum, — og dette er en Pligt for
et Foretagende, der efterhaanden har naaet en saa begunstiget og anset Stil
ling som Store Nordiske. Desuden have Aktionærerne i den bestandig sti
gende baade Markedsværdi og reelle Værdi, som deres Aktier have opnaaet
ved Bestyrelsens fremsynede Finanspolitik, erholdt fuld Erstatning for, hvad
der saaledes er holdt tilbage ved Fordelingen af Udbyttet. Fra Pari-Kurs er
Aktiernes Markedsværdi
stegen til over det Dobbelte og var ved Slutningen af
1893 i Kjøbenhavn ca. Kr. 370 per Aktie paa Kr. 180; i Februar 1894 naaede
den i Paris endog op til Frcs. 600 eller ca. Kr. 430.
I Mellemtiden har Kursen ganske vist undergaaet meget store Svingninger,
saaledes som det fremgaar af omstaaende Skema (pag. 224), der angiver Note
ringen i hvert Aars Januar og Juli Maaned efter Rentekuponernes Udbetaling.
Navnlig i Begyndelsen, da en betydelig Del af Aktierne var paa danske
Hænder, og Kursen dikteredes af Kjøbenhavns meget sensible Børs, kunde
den blotte Efterretning om et Kabels Afbrydelse, om en Revolte i Japan eller
lignende næsten fremkalde Panik og paa en eneste Dag foraarsage Svingninger
paa 20—30 Kroner og mere. Selskabets Aktier vare den Gang det fornemste
Spekulationsobjekt paa Børsen i Kjøbenhavn — ligesom Dampskibsaktier have
været det senere — og de Priser, hvortil de omsattes, havde Intet at gøre
— 222 —