239 / 307
med Aktiernes virkelige Værdi, med Foretagendets Drift, dets Chancer eller dets
Risikoer. Dette Forhold forandredes først i 1878 ved følgende Omstændigheder:
I 1876—77 kom
Privatbanken
i Kjøbenhavn gennem sine Forretninger
i Besiddelse af et meget betydeligt Parti Telegrafaktier, som den ikke kunde
realisere uden at trykke Kursen i Kjøbenhavn, der endnu den Gang dikterede
Kursen i London, paa en ganske urimelig Maade. Aktierne omsattes allerede
til en saa lav Pris som Kr. 120 å 130 per Aktie paa Kr. 180, takket være den
Mistillid, som en utilbørlig Spekulation i dem havde fremkaldt. Etatsraad
T
i e t g e n
benyttede da, i sin Egenskab af ledende Direktør i Privatbanken,
denne Lejlighed ti! paa en eklatant Maade at aabne det franske Marked for
Aktierne. Flere Forsøg i saa Henseende vare allerede tidligere gjorte, men
de vare strandede paa tilfældige Omstændigheder og paa manglende Interesse
i Frankrig. Nu indgik imidlertid Privatbanken en Ordning med et fransk
Bankinstitut, der overtog det hele Parti Aktier til en højere Kurs, end de
vilde kunne sælges til i Kjøbenhavn eller London, og som saaledes blev inter
esseret i at afsætte dem til endnu højere Kurser. Denne Operation, der selv
følgelig var Telegrafselskabet aldeles uvedkommende, foregik i 1878 og lettede
øjeblikkeligt det danske Marked for et meget betydeligt Antal Aktier. Flere
fulgte snart efter, da den voksende Tillid og Yndest, som Selskabet vandt i
Frankrig, bragte Prisen paa dem til at stige saa rask i Paris, at de danske
og mange engelske Aktionærer lode sig forlede til at sælge ud, saaledes
at største Delen af Aktiekapitalen nu befinder sig paa franske Hænder, og
Kursen dikteres af Børsen i Paris.
Der
har man ganske vist forstaaet at vur
dere Selskabets Virksomhed og Soliditet paa en meget smigrende Maade ved
den baade stadige og jævne Stigen, som senere har fundet Sted i Prisen paa
Aktierne, men samtidig maa det højlig beklages, at man i Danmark ikke har
forstaaet at holde bedre paa disse. Den aarlige Nettoindtægt af
ca. 4 Millioner
Kroner,
som Selskabet drager ind i Landet, vilde nemlig kunne have en
overordentlig Betydning for det danske Pengemarked, dersom hele Beløbet
kunde tilbageholdes her; thi paa en forholdsvis ringe Del nær, der skyldes
det danske Publikums Telegrafering, hidrører det store Indtægtsbeløb fra Ud
landets Benyttelse af Selskabets Ledninger. Det er altsaa fremmede Penge,
der drages ind i Landet, og ikke, som ved de fleste andre danske Aktiefore
tagender, simpelthen danske Penge, der kun skifte Haand.
Medens Selskabets
Indtægter
saaledes i Skikkelse af Aktieudbytte for en
stor Del atter gaa tilbage til Udlandet, der har ydet dem, har Bestyrelsen dog
den Tilfredsstillelse, at en ikke ringe Del af dets
Dnitsudgifter
kommer Landet
og Landets Børn til Gode. Ihvorvel dets Stationer alle ere i Udlandet, har
det dog sin Centraladministration, sit mekaniske Værksted og sin ene Kabel
damper i Danmark, hvorhos den største Del af Staben i Udlandet er dansk.
— 223 —