241 / 307
Hertil kommer, at over Halvdelen af Driftsudgifterne falder paa »Gager og
Lønninger«, og at der ogsaa paa andre Udgiftskonti, f. Eks. »Kontorhold og
Agenturer«, »Kabeldamperne«, »Instrument- og Batterisager« (hvori det me
kaniske Værksted er indbefattet) etc. etc. er optaget betydelige Beløb, der
medgaa til Lønninger af Danske i Indland og Udland.
Hvor stor en Indflydelse
Sølvets dalende Værdi
navnlig i de seneste
Aar har haft paa Indtægterne, viser sig ved en Sammenligning af de Kurser,
til hvilke Selskabet i Aarenes Løb har kunnet remittere den meksikanske Dollar
(japanesiske Yen) — i hvilken Mønt alle dets Takster blive opkrævede i Øst
asien — til Europa. I de første Aar af Selskabets Virksomhed kunde Dollaren
remitteres til en Kurs af Kr. 3,75, ja endog mere. Først i 1875 begyndte et
Fald at gøre sig gældende, der i 1878 reducerede Kursen til Kr.
3,40
og for
anledigede Selskabet til at opkræve Taksterne i Østasien med et 10% højere
Dollar-Beløb end tidligere. Indtil 1884 holdt Kursen sig derefter nogenlunde
stabil, men gik Aaret efter ned til Kr. 3 og i 1886 samt efterfølgende Aar til
Kr. 2,85. I 1890 bragte den amerikanske »Sherman Bill’s« Vedtagelse den til
at stige saa meget, at Selskabet i August s. A. kunde remittere Dollaren til
en Pris af Kr. 3,5°, men siden den Tid har Kursen været i stadig og trøstesløs
Nedgang. I 1892 var Dollaren sunken til en Værdi af Kr. 2,5° i Europa, og
i Begyndelsen af 1894 har Selskabet maattet remittere den til en Pris af
Kr.
1,80.
Den har altsaa i Løbet af 20 Aar tabt Halvdelen af sin Værdi. Hvad
Selskabet har tabt og stadig taber ved denne Værdinedgang, kan man gøre
sig en Forestilling om, naar det oplyses, at der i senere Aar gennemsnitlig er
remitteret ca. 700.000 Dollars om Aaret til Europa, for hvilke Kursnedgangen
altsaarepræsenterer
et Beløb af over 'A Million Kroner.
Vel har man fra
Tid til anden søgt at bøde herpaa ved en moderatForhøjelse af Takst
opkrævningen i Dollars, og en saadan blev senest søgt gennemført i 1893.
Men, som tidligere nævnt, er dette et Middel, som Selskabet kun nødigt og
sent griber til, fordi Handelsstanden i Østasien, der er dets fornemste Klient,
desværre paa saa mange andre Omraader lider under det samme Onde.
Efter i det Foregaaende at have dvælet ved de mindre lyse Sider af
Regnskabsoversigten over de forløbne 24V2 Aar, er det med udelt Tilfreds
stillelse, at man kan uddrage følgende, næsten glimrende Resultater af dens
Slutsummer; Selskabet har i Alt haft:
En Bruttoindtægt (Kol. 3) af ......................................................Kr. 98.541.605,45
De ordinære Driftsudgifter (Kol.4) have været Kr. 26.093.751,77
De ekstraordinære Udgifter (Kol. 17)............ — 3.868.564,77
— 29.962.316,54
Virkelig Nettoindtægt........... Kr. 68.579.288,91
29
—
225
—