245 / 307
XIII.
KABLERNES SAMMENSÆTNING, DERES TILSYN OG
VEDLIGEHOLDELSE.
tableringen af en
overjordisk
Telegrafforbindelse ved Ophæng
ning af en Jern- eller Kobbertraad var i den elektriske Telegrafs
første Tider en forholdsvis simpel Sag, idet man kunde udnytte
Luftens isolerende Egenskaber og kun ved hvert Ophængnings
eller Støttepunkt behøvede at anvende et isolerende Legeme af
Porcelæn, Fajance, Glas el. lign. for at sikre sig den fornødne Isolation af
Ledningen. Anderledes stillede det sig, da der blev Spørgsmaal om For
bindelse imellem Punkter, adskilte ved Have, Havarme eller større Floder,
hvor Ledningen maatte føres
igennem Vandet
,
og hvor den derfor ikke blot
maatte overtrækkes med et isolerende Materiale for at hindre Elektricitetens
Afledning til Omgivelserne, men ogsaa forsynes med en stærk Beklædning af
Hamp og Jerntraade for at blive i Stand til at modstaa ydre Paavirkninger,
saasom Ujævnheder paa Bunden, Gnidning mod Klipper og Sten, Fiske
redskaber, Skibsankere m. m. Paa Teknikkens nuværende Standpunkt er et
undersøisk Telegrafkabel sammensat paa følgende Maade:
Ledningstraaden
(Konduktoren) bestaar som Regel af 7 sammensnoede
Kobbertraade,
indeholdende
9 7 - 9 9 %
rent Kobber og beklædte med flere
koncentriske Lag
Guttaperka
eller
Kautsjuk
(India Rubber) som Isolations
materiale. Leder og Isolator danne tilsammen den saakaldte
Core,
og det er
dennes Sværhed og Forholdet imellem Ledningstraadens og Isolationslagets
Dimensioner, der for en given Længde Kabel betinge dettes større eller
mindre Arbejdsevne.
De længste Kabler ere saaledes forsynede med de
—
229
—