galvaniserede og hver forsynet med en Omspinding af hvidt,
utjæret
Manila-
Hamp, hvilken Foranstaltning reducerede Vægten med
5
Centner, d. e. til
1.5
Ton
per engl. Sømil. Efter en fuldstændig heldig Udlægning den
27
de Juli
1866
landedes Kablet i Heart’s Content Bay, Newfoundland. Den
8
de September
s. A. lykkedes det ogsaa at opfiske og genoprette Forbindelsen paa
1865
Kablet, og siden den Tid har den telegrafiske Forbindelse mellem de to
Verdensdele ikke været afbrudt.
Problemet at udlægge og vedligeholde
Oceankabler havde fundet sin Løsning, og med den for hver Dag voksende
Tillid dannedes flere store Telegrafselskaber, og vigtige Anlæg udførtes i de
nærmest herpaa følgende Aar.
Som det fremgaar af Ovenstaaende, var der indtil
1866
ikke blevet
anvendt noget andet Isolationsmateriale for undersøiske Kabler end
Gatta-
perka,
et Plantestof (Saften af Træet »Isonandra Gutta«), der i
1843
for første
Gang bragtes fra Malacca til Europa af den engelske Læge Dr. Montgomerie,
og som paa Grund af sine plastiske Egenskaber, høje Isolationsevne og Uop
løselighed i Vand meget snart fandt udstrakt Benyttelse i Telegrafiens
Tjeneste. Fabrikationen frembød imidlertid i lang Tid Vanskeligheder, idet
man manglede passende Maskiner og Erfaring vedrørende selve Materialets
Behandling, og først med Fabrikationen af Coren for den Persiske Havbugts
Kabler i
1863
syntes det eksperimentale Stadium tilbagelagt og fuldstændig
Sikkerhed i Kobberledningens Isolering omsider opnaaet. Samtidig hermed
var man ogsaa kommen saa vidt, at man kunde undersøge hvert enkelt Core-
stykke elektrisk og gennem rationelle Maalinger konstatere sammes Tilstand,
udtrykt i den af »The British Association« i
1861
og nærmest derpaa følgende
Aar fastsatte absolute Enhed for Modstand (»B. A. Unit«), der blev Grundlaget
for den senere paa forskellige internationale elektriske Kongresser vedtagne
Enhed, den saakaldte »O/zm«.
Langt tidligere end Guttaperka havde man imidlertid kendt et andet
Plantestof, nemlig
Kautsjuk
(Saften af Træet »Siphonia Elastica« og »Siphonia
Brasiliensis«, som vokser i den tropiske Del af Syd-Amerika), der syntes
meget godt skikket til Isolering af Ledninger, og som ogsaa i
1850—1852
forsøgsvis anvendtes i England for kortere underjordiske Linier. Det var
dog først efter
1860
—
6 1
, da Mr. William Hooper patenterede sin paa en
særegen Maade tilberedte Kautsjuk-Core og etablerede en Fabrik i Mitcham
(nær London), at Opmærksomheden for Alvor henlededes paa dette Materiale.
Den af den engelske Regering i
1861
nedsatte Kommission: »The Sub
marine Cable Committee« (denne Kommission undersøgte hele Spørgs-
maalet om submarin Telegrafi, afgav Rapport om Grunden til, at Røde
Havs Kablet
1859—60
gik tabt, samt fremkom med Forslag om, hvad
der fremtidig kunde gøres for at sikre nye Anlæg), udtalte sig fordel-
-
254
—




