252 / 307
stiger med Alderen og under Tryk, og ovennævnte tyve Gange højere specifike
Isolationsmodstand af Kautsjuken er i Virkeligheden uden praktisk Betydning.
Alt dette, i Forbindelse med at der ikke længere eksisterede nogen
erfaren og vel organiseret Kautsjuk-Core Fabrik, bevirkede da ogsaa, at det
Store Nordiske Telegraf-Selskab i
1873
slog ind paa Guttaperka som Isolations
materiale for de nye, i Løbet af dette Aar udførte Nordsø-Anlæg (d: imellem
Calais og Fanø og imellem Newbiggin og Hirtshals, i Alt ca.
900
engl. Sø
mile) — kun leveredes der
35
engl. Sømile Kabel, indeholdende
2
Kautsjuk-
Corer, til Skagen-Marstrand Forbindelsen — og ved alle de senere store Anlæg
baade i Europa og Østasien har Selskabet udelukkende holdt sig til Gutta-
j-coirel W oasnng-Gitzlaff Fiffet
kabel
(17 Tons).
Svært Kystkabel (14 Tons).
perka-Core efter Willoughby Smith’s forbedrede System.
Dog har det i
Forbindelse hermed Interesse at fremhæve, at den til Selskabets Kabler i
Europa og Østasien {
1868
—
1872
) benyttede Hooper’s Kautsjuk-Core i alle
Henseender har svaret til Øjemedet og holdt, hvad den lovede, naar undtages
de første Genvordigheder i Østasien; endnu i dette Øjeblik er den fuldstændig
sund i elektrisk Henseende.
Paa denne og næste Side findes Afbildninger i naturlig Størrelse af
nogle af Selskabets vigtigste Kabeltyper i Tværsnit, ligesom omstaaende
Skema (pag.
238
—
39
) giver en detailleret Oversigt over Kablernes Længde og
Sammensætning, Tiden for deres Udlægning og Aabning for Korrespondancen
samt det Antal Gange, hvert enkelt har været afbrudt, tilligemed de vigtigste
Aarsager til Afbrydelserne.
Det vil bemærkes, at de nyere Anlæg gennemgaaende ere stærkere og
solidere end de ældre. Særligt gælder dette for Nordsøkablerne, nemlig
Newbiggin-Arendal-Marstrand af
1880
, Newbiggin-Marstrand af
1890
og Calais-
Fanø Dubleringskablet af
1891
, af hvilke de to førstnævnte bestaa af et
—
256
—■