Previous Page  249 / 307 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 249 / 307 Next Page
Page Background

Haabs Forbjerg besørgedes af

5

store Sejlskibe, assisterede af et Dampskib,

og Kablet holdtes til Stadighed under Vand i vandtætte Beholdere

(»Tanks*).

Udlægningen

i

1864

skete i

4

Sektioner mellem Fao, Bushire,

Mussen-

dom, Gwadur og Kurrachee og lykkedes fuldstændigt, ligesom hele dette

Anlæg overhovedet blev en Sukces og gjorde Ingeniøren, Sir Charles Bright,

megen Ære.

Med dette Anlæg kan det siges, at Teknikken vedrørende Fabrikationen

og Udlægningen af undersøiske Telegrafkabler havde naaet en saadan Udvikling,

at Intet mere beroede paa Tilfældigheder. I Virkeligheden ere ingen væsentlige

Forbedringer indførte siden den Tid, og det er upaatvivleligt, at det heldige

Udfald af denne Ekspedition gav en kraftig Impuls til de transatlantiske

Telegrafforetagender og bidrog til, at den nødvendige Kapital hertil kort efter

atter kom til Stede.

Det

transatlantiske Kabel af

1865

erholdt følgende Bygning: Core,

Guttaperka 5°7400, med en syvsnoet Kobberledning omgiven med

8

Lag Chatter-

ton’s Compound og Guttaperka. Coren var beklædt med Hamp, og denne

atter med

10

Staaltraade Nr.

1 3

, hver især omgiven af et Lag tjæret Hamp,

hvorved Vægtfylden formindskedes og Staaltraadene bevaredes imod Rust.

Kablets Vægt i Luften var

1.75

Tons per engl. Sømil d. e. V

4

Ton mere end

1858

Kablets, medens Vægten i Vand var

14

Centner eller kun

1

Centner

mere end sidstnævntes. Brudstyrken var y/a Tons

(1858

Kablets

3

V

4

Tons),

og herved var Udsigten til at kunne løfte og eventuelt reparere Kablet i Til­

fælde af Brud bleven væsentligt bedre end for

1858

Kablets Vedkommende.

Til Udlægningen anvendtes for første Gang Kæmpeskibet

»Great

Eastern

«, som kunde tage hele Kablet i een Ladning. Gmendskønt der

ikke sparedes nogen Anstrengelse eller Udgift for at sikre sig et heldigt

Udfald af Ekspeditionen, indtraf der dog Uheld gentagne Gange, indtil Kablet

endelig den

2

den August

1865

gik itu og mistedes paa en Dybde af

2200

Favne Vand, efter at

1186

engl. Sømile vare udlagte fra Valentia (Irland).

Efter flere frugtesløse Forsøg paa at løfte Kablet til Overfladen, og efter at al

ombordværende Trosse og Kæde derved var mistet, var Aarstiden saa langt

fremskreden, at videre Forsøg maatte opsættes indtil det følgende Aar.

Imidlertid tvivlede Ingen mere om, at det efter de nu indvundne Erfaringer

vilde lykkes at tilvejebringe Forbindelsen over Atlanterhavet, og der dannedes

da ogsaa straks et nyt Selskab: »The Anglo American Telegraph Company*

med det Formaal at rejse ny Kapital og, i Forbindelse med det gamle Selskab

»The Atlantic Telegraph Company«, føre Projektet til Ende.

Næste Aar,

1866

, forlod »Great Eastern« igen England med ca.

2000

engl. Sømile Kabel. Dettes Konstruktion var identisk med

1865

Kablets paa

det nær, at de

10

Staaltraade, som omsluttede den hampeklædte Core, vare

30

— 233 -