XIV.
TELEGRAFAPPARATER OG DET MEKANISKE VÆRKSTED.
Aaret 1833 havde Tyskerne
G
auss
og
W
e b e r
etableret en
eksperimental Telegraf i Gøttingen imellem det fysiske Kabinet
og Observatoriet. Ledningen, som var i'/2 engl. Mil lang, dan
nedes af en Kobbertraad (Dobbeltledning), ophængt i Luften,
og Apparatet bestod af en Magnetnaal i Forbindelse med en
Traadrulle, hvorigennem Strømmen lededes. Naalen var forsynet med et lille
Spejl, ved Hjælp af hvilket Udslagene forstørredes.
1
Begyndelsen af 1836
saa Englænderen
C
ooke
tilfældigvis en saadan eksperimental Telegraf ud
stillet i Heidelberg, og 3 Uger efter havde han udtænkt et Telegrafsystem,
bestaaende af 6 Linier og 3 Magnetnaale, hvis Udslag kunde bruges til at be
tegne Bogstaver og Tal. Ved Cooke’s og Professor
W
h ea tston e
’
s
forenede
Kræfter etableredes den første praktiske Telegraf imellem Camden Town og
Euston Square (London) — ca. 19 engl. Mile — den 25de Juli 1837, og ved
denne Lejlighed anvendtes 5 Linier, ligesom 5 Magnetnaale tjente til Af
læsning af Signalerne.
De 5 Linier og Naale afløstes imidlertid snart af
2 Linier og 2 Naale, noget senere af 1 Linie og 1 Naal, efter at
S
t einh e il
i
1838 havde opdaget Brugen af Jorden som Tilbageledning, og i 1840 fremkom
Wheatstone med den første Visertelegraf, der snart fandt Efterligninger rundt
om i Europa. Allerede i 1832 havde Amerikaneren
M
o rse
udtænkt Princippet
for det senere saa bekendte Telegrafsystem, der bærer hans Navn, men først
i 1844 lykkedes det ham at faa det prøvet imellem Washington og Baltimore.
I Aarene fra 1840 til 1846 udtoges en Mængde Patenter paa forbedrede
Telegrafapparater og Telegraferingssystemer, iblandt hvilke bør nævnes nogle
52
— 249 —




