Previous Page  36 / 307 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 36 / 307 Next Page
Page Background

Da Sammenslutningstanken derfor i Foraaret 1869 først blev ventileret

mellem de tre Selskabers Bestyrelser, viste der sig saa megen Stemning for

Sagen, at man med fuld Fortrøstning kunde tage fat paa Planens praktiske

Gennemførelse. Som den mest hensigtsmæssige Form herfor valgte man at

oprette et helt nyt Selskab, under Navn af

Det Store Nordiske Telegraf-Selskab,

med en Aktiekapital af Kr. 7,200,000 (£400,000), fordelt paa Aktier å Kr. 180

(£ 10), og hvis Formaal skulde være at opkøbe alle de andre Selskabers Anlæg

— udførte saa vel som projekterede — for at disses Drift kunde blive samlet

under eet, med Kjøbenhavn som Bestyrelses-Centrum.

Det Forslag, som

i denne Anledning blev forelagt paa de respektive Generalforsamlinger i

de tre Selskaber, gik ud paa: At alle de det Dansk-Norsk-Engelske Selskab,

det Dansk-Russiske Selskab og det Norsk-Britiske Selskab tilhørende Aktiver

og Passiver, Koncessioner, Kabler, Rettigheder og Forpligtelser fra iste Juni

1869 skulde overtages af det

Store Nordiske Telegraf-Selskab

mod en Ud­

betaling af:

Rdl. 140

(Kr.

280)per Aktie å Rdl.90 (Kr.

180) i det

Dansk-Norsk-Engelske S

»

13 5 ( »270)

»

»

»

» Norsk-Britiske Selskab

»

117 ( »234)

»

»

»

» Dansk-Russiske Selskab,

idet Udbetalingen for detførstnævnte Selskabs Vedkommende tillige skulde

indbefatte Renteudbyttet Rdl. 5 (Kr. 10) for hele den forløbne Tid. Der gaves

endvidere Aktionærerne i de gamle Selskaber Fortrinsret til at tegne Aktier i

det nye Selskab til pari Kurs.

Den 30te April blev dette Forslag forelagt paa den ordinære General­

forsamling i det

Dansk-Norsk-Engelske

Selskab, som afholdtes paa Kjøbenhavns

Børs, og hvor over 6000 Stemmer vare repræsenterede. Ved denne Lejlighed

dvælede Formanden, Etatsraad T i e t g e n , ikke alene ved de Forventninger, som

man, støttet til de allerede gjorte Erfaringer, var berettiget til at knytte til det

bestaaende Kabelsystem, men henpegede ogsaa paa de Fremtidsmuligheder,

der aabnede sig for dette, i Vest gennem Udførelsen af det nordatlantiske

Anlæg, hvorpaa Selskabet netop havde faaet Tilsagn om Koncession af den

danske Regering, i Øst ved Tilslutning gennem de russiske Linier til projek­

terede Anlæg til Kina og Japan, hvorfra man kunde vente, at der vilde

blive tilført Selskabets Kabler en betydelig Trafik.

Den Tillid, for ikke at sige Begejstring, hvormed Forslaget modtoges af

den talrige Forsamling, gav sig Udtryk i dets enstemmige Vedtagelse, ligesom

ogsaa Aktionærerne i det

Dansk-Russiske

Selskab kort efter bifaldt Overdragelsen.

Kun i Norge var der et Pa rti, som endnu holdt fast ved Tanken om, at det

norsk-skotske Kabelanlæg burde holdes udsondret som et rent norsk Foretagende,

og som derfor satte en stærk Agitation i Gang mod Sammenslutningen. Fler­

tallet af de norske Aktionærer indsaa imidlertid Fordelene ved denne, og

20