40 / 307
nemlig Hr. E.
H a n s e n
som Kontrolør i Libau og Hr.
J e n s P e t e r s e n
som
Kontrolør i Nystad, foreløbig assisterede af henholdsvis russiske og svenske
Statstelegrafister, der traadte over i Selskabets Tjeneste. Paa samme Maade
benyttede Selskabet Lejligheden, da den engelske Regering (»General Post-
Office«) i Februar 1870 overtog Landlinierne i England, til at oprette sine
egne Stationer i
Newcastle
og
Peterhead
(fra iste Juni s. A. flyttet til
Aberdeeri)
med fuldstændigt dansk Personale under henholdsvis Hr. J.
M yg in d
og
Hr. A.
F a l c k
som Bestyrere. Hele dette Personale bestod udelukkende af
danske Statstelegrafister, idet Direktøren for Statstelegrafen, Etatsraad
F a b e r ,
foruden at staa bi med Raad og Daad, viste Selskabet sin Interesse og
Velvilje ved at overlade det nogle af sine dygtigste Funktionærer. Blandt
disse skal foruden de nysnævnte Stationsbestyrere særligt fremhæves den
allerede omtalte tidligere Materialforvalter i Statstelegrafen, Overkrigskommissær
C.
M a d s e n ,
der i Selskabets Stiftelsestid var den egentlige tekniske Leder
af dets Foretagender. Ved flere Lejligheder assisteret af Telegrafingeniør
W.
L o r e n t z e n
af Statstelegrafen, kontrolerede han Fabrikationen og Udlæg
ningen af en Del af Kablerne, organiserede Stationstjenesten og fungerede
som Forretningsfører en kort T id, indtil hans Overtagelse af Kabelkontrollen
og Udlægningen af de østasiatiske Kabler fjærnede ham fra Europa. Kun
ved paa denne Maade at rekrutere sig fra Statstelegrafen blev det overhovedet
muligt for Selskabet fra første Færd at skabe en dansk Telegrafstab i Ud
landet, og det var saaledes danske Statstelegrafister, der kom til at danne
den første Kærne af Store Nordiskes Personale.
Ogsaa paa anden Maade søgte Selskabet at forbedre og fremme
Ekspeditionen, navnlig ved at indføre Brugen af Wheatstone’s automatiske
Hurtigapparat, som ved dets Initiativ først blev anvendt i Fredericia og
Newcastle ved Arbejdet paa det dansk-engelske Kabel, senere ogsaa i Libau
(dansk-russiske Kabel) og efterhaanden paa alle Selskabets egne Stationer. Dette
hurtige og sikre Apparat, ved hvis Hjælp Ledningernes Befordringsevne
forøgedes betydeligt, kom snart til god Nytte, idet Korrespondancen paa
Kablerne tog et mægtigt Opsving, samtidig med at »Post-Office« i England
afløste de private Landlinie-Selskaber, og at Store Nordiske selv overtog Be
tjeningen af de engelske Kabler. Allerede i den første Maaned efter at den
nye Tingenes Orden var traadt i Kraft — Marts 1870 — steg Telegramantallet
alene paa det dansk-engelske Kabel saaledes med over 5 0% (fra ca. 7000 til
11000 enkelte Telegrammer), en Stigning, der ogsaa mere eller mindre kom
Selskabets andre Kabler til Gode. Grunden hertil maatte imidlertid ikke alene
søges i den forbedrede Ekspedition, som hurtigt udbredte og befæstede Kabel-
routens Renommée, men laa ogsaa i den Overenskomst, som Selskabet havde
opnaaet med den engelske Telegrafadministration angaaende Telegrammernes
-
24
—