Som det vil fremgaa ved et Blik paa medfølgende Kort 1 (se Tillæget),
havde dette System den store Fordel, at en enkelt Lednings Afbrydelse ikke
stoppede Korrespondancen, idet en at de andre Ledninger kunde benyttes som
Reserveledning.
Danmarks
Telegramveksling med
England
kunde saaledes
enten foregaa ad det direkte dansk-engelske Kabel, der betjentes af Statio
nerne i Fredericia og Newcastle, eller Telegrammerne kunde fra Fredericia
ad det dansk-norske Kabel sendes til Arendal (Christiania) og derfra til
Egersund for at viderebefordres ad det norsk-skotske Kabel, der betjentes af
den sidstnævnte Station og af Stationen i Peterhead. Paa samme Maade
kunde
Norges
og
Sveriges
Korrespondance med
England
enten dirigeres ad
det direkte norske Kabel eller via Fredericia og det danske Kabel og saa
fremdeles.
Et praktisk Bevis for Nytten heraf fik man snart, da det norsk-skotske
Kabel den 28de Oktober blev afbrudt under en stærk Østenstorm. Denne
Afbrydelse — den første i Selskabets Historie — var foraarsaget ved, at
Kystkablet paa skotsk Side var blevet sprængt ved Gnidning imod Klip
perne, hvorfor man benyttede Lejligheden til at omlægge et Stykke af Kablet,
ligesom man i Brændingen beskyttede det ved Hjælp af Jernrør. Den
24de November var Kablet igen i Orden og arbejdede siden uden Forstyrrelse
i over 10 Aar.
For nu fuldt ud at kunne udnytte Selskabets System paa den ovenfor
antydede Maade, søgte man fra første Færd saa vidt muligt at indføre ensartede
Takster for samme Korrespondance ad de forskellige Router, selv om Selskabet
derved i mange Tilfælde maatte afse en Del af sin Indtægt. Denne praktiske
Foranstaltning var ikke alene til Fordel for Administrationerne og det telegra
ferende Publikum, som derved i Afbrydelsestilfælde fik en anden Kabelroute
til Disposition uden Takstforhøjelse, men den gav ogsaa Selskabet triere
Hænder med Hensyn til Trafikkens Dirigering i det Hele taget.
Hvad der gav det nye Selskabs Virksomhed et særligt Præg, var, at det
stillede sig til Opgave saa vidt muligt selv at overtage Betjeningen af Kablerne
for derigennem dels at tilvejebringe en mere ensartet Tjeneste, dels at faa
denne udført af Personer, der kendte de skandinaviske Sprog og havde
Betingelser for med Lethed at kunne tilegne sig de fremmede. Navnlig i
England havde de engelske Telegrafisters Ukyndighed i fremmede Sprog længe
givet Anledning til Klager. Hidindtil var Telegraftjenesten bleven besørget:
i England af »United Kingdom Electric Telegraph Company«, i Danmark og
Norge af disse Landes Statsadministrationer; ved Aabningen af det dansk
russiske og svensk-russiske Kabel benyttede Selskabet sig imidlertid at den
Ret, som de paagældende Koncessioner hjemlede det, til at etablere sine
egne Telegrafstationer i
Libau.
og
Nystad
under danske Telegrafkontrolører,
-
23
-




