Laniterkvarteret

sesmaade, at den Kommission, der havde med Tingene at gøre,

omsider maatte give efter og skaffe Kister eller Kasser af raat

sammenslaaede Brædder til alle de Døde. Nu er Kirkegaardster-

rænet helt forandret fra hine fjerne Tider. Høje graa Brandgavle

markerer nogle af de gamle Skellinjer, andre er ganske udslet

tede, men naar der fra Tid til anden bliver gravet i Gaarden eller

i Kældrene, kommer der muldne Kisterester og Menneskeben for

Dagen, og det minder jo Kvarterets Beboere om, at den moderne

Tilværelse har indrettet sig paa Bekostning af Forfædrenes Grav

fred. Den nu staaende store Ejendom, der endnu stundom af

Kvarterets Beboere kaldes »Linden«, er tegnet og opført 1809 af

Murermester P.

Eegerod. Nr. 36

er opført af samme Bygmester.

Huset har Fa^adefrise, en Række Palmetter, der skiftevis sky

der opad og nedad mellem liggende Akantussving, der ligesom

danner Skaale for Palmetterne. Over en Dør i Sidehuset er der

indmuret et lille Sandstensornament, maaske Topstykket af en

Port-Portal. Midt paa Stenen er der et Spejlmonogram, der flyg

tigt set kan tydes som Kong Christian den Sjettes, men saa for

nemt er det nu aldeles ikke, der staar ikke C. 6, men C. C. Siden

Branden 1728 har ingen Husejer haft et Navn, som de tvende

Bogstaver kan passe til, men Huset skraas overfor, Fiolstræde

Nr. 29, var efter den store Ildebrand blevet genopbygget af en

Brændevinsbrænder, der hed

Christen Christensen,

og det kan

jo tænkes, at denne Mand har pyntet sit Hus med den udhugne

Sten, og saa kan det endvidere tænkes, at Brændevinsbrænder-

gaarden er gaaet tilgrunde ved Bombardementet i 1807, medens

den lille, fine Navnesten blev sparet. Den pæne Ting kan saa

være erhvervet af Ejeren af Nr. 36, der fik Lyst til at pynte sit

Sidehus med den. Naar slige kønne Smaating er anbragt i for

holdsvis nye Huse virker de interessante, de bringer jo Bud og

Hilsen fra de forrige Tider.