149 / 651
De 32 Mænds Virksomhed.
125
sin Virksomhed, maatte bede Forsamlingen om at fritages der
for.
Dette skete ret hypp igt, og efter et høfligt Forsøg fra
Forsamlingen for at faa Vedkommende til at opgive sin Beslut
ning, fik han en Takskrivelse og sit Ønske bevilget.
En mere familjemæssig Valgform end den her fremstillede,
der repræsenterede Københavns „Selvstyre“ i henved to Hun
drede Aar — , fra det Hovedstaden var en By paa 30,000,
til den (i 1840) var bleven en By paa 120,000 Indbyggere —
kan vanskelig findes.
Og med denne Valgform for Øje, maa
man snarere anse den udefrakommende og udenforstaaende
Magistrats begrænsede Indflydelse paa Valget som en Fordel,
end om dette havde ligget i de 32 Mænds Haand, ligesom det
sikkert ogsaa var det relativt m indste Onde, at Begeringen ud
nævnte Magistraten, fremfor om de 32 Mænd i deres private
Møder — thi Offentligheden fik selvfølgelig ingen Kundskab om,
hvad der foregik — ogsaa skulde have besat Stadens Øvrig
hedsposter.
Som Forsam ling nød de 32 Mænd ingen stor Anseelse i
Staden. Man vidste ikke, hvad de foretog sig, man havde jo
ikke Spor af Indflydelse paa Valget, og hvad man kendte til
deres Uoverensstemmelser og Konflikter med Begering og Magi
strat — og paa saadanne havde det ingenlunde manglet — ,
havde endt med Ydmygelser for Forsam lingen, som den rolig
havde maattet finde sig i.
Til daglig Brug var imidlertid Forsamlingens Indflydelse
som Del af Kommunalbestyrelsen ikke saa ringe. For det første
dannede nogle af dens Medlemmer sammen med Medlemmer af
Magistraten den økonomiske Kommission, en Art staaende Ud
valg, der dels behandlede og expederede en Del mindre Sager
af økonomisk A rt, dels forberedte dem til videre Behandling i
Magistratens og Forsam lingens Plenarmøder.
Dernæst vare
Medlemmer af Forsamlingen Delegerede i næsten alle de Kom
missioner, der havde med de kommunale Anliggender at gøre.
Endelig og ikke mindst var det jo Magistratens Pligt ikke at
„handle og slu tte“ om Stadens Indtægter og Udgifter uden i
Forening med de 32 Mænd.
Selvfølgelig kunde Kommunal
bestyrelsen saa lidt paalægge nye Skatter og Afgifter, som den