146 / 651
122
Udnævnelse a f Embeds- og BestilliDgsmænd.
henlagdes ved Reskript af 15. Januar 1805 til et første og et
andet Sekretariat, hint væsentligt beskæftigende sig med Værge-
maal, Begravelsesvæsenet, Kirker og Stiftelser, dette væsentligst
med Næringsvæsenet, Lavsvæsenet, Borgerskaber, Vurderinger,
Borgervæbningssager m. m.
De to Borgemestre havde Tilsyn
hver med sit Sekretariat, Sekretærerne aflagde Referat til
Borgemestrene og konciperede Skrivelserne efter Magistratens
Beslutninger. Under dem vare ansatte forskellige Fuldmægtige
og Kopister.
Hvorlidet Stadens „Frihed“ havde at betyde, ses allerede i
det ydre ved Embedsbesættelserne.
Medens nutildags kun
Overpræsidenten er Statsembedsmand, Borgemestrene væ lges af
Borgerrepræsentationen med kongelig Stadfæstelse, og Kommu
nalbestyrelsen i sin Helhed vælger enkelte, Magistraten alle
øvrige Embeds- og Bestillingsmænd i Stadens T jen este, var
Forholdet i hin Tid diametralt modsat. Kongen udnævnte den
hele Magistrat og dens hele Betjening: Borgemestre, Raadmænd,
Kontorchefer helt ned til Raadstuetjenerne. I gammel Tid havde
imidlertid de 32 Mænds Forsamling dog afgivet Raadmands-
emner, men dette blev sjældnere og sjældnere, og fra 1806
ophørte det aldeles: det var fra Kollegierne Befordringerne
skete til Øvrighedsembederne i København, og hverken direkte
eller indirekte, hverken som Vælgere eller Valgte havde Borgerne
noget dermed at gøre.
Ligesom Magistraten og dens Embeds- og Bestillingsmænd
i Centraladministrationen udnævntes af Kongen, saaledes var
dette ogsaa Tilfældet med de fjærnere, mere selvstændige Stads-
embedsmænd som Stadskonduktøren, Stadsbygmesteren o. s. v.
Endog Smaabestillingerne ved de Virksomheder, Magistraten
bestyrede eller havde Tilsyn med, og som den oprindelig havde
haft Besættelsesret til, gik i Tidernes Løb over til Regeringens
Disposition.
I 1804 fik veltjente Underofficerer R et til disse
Bestillinger, og Magistraten kun R et til at væ lge en af de tre,
Kancelliet foreslog. Efter den Tid beskikkede Magistraten endnu
kun Justermester, Vejer og Vrager, Stadsmusikanten, Stadsmæg
lerne, Ligbærerfunktionærerne og enkelte andre. Kæmnerposten,
der var ulønnet, og hvortil nu og da valgtes en af de 32 Mænd,