151 / 651
Kommunalbestyrelsen og Regeringen.
127
bestemte Skatternes Art og Opkrævningsmaade og afgjorde,
hvilke Udgifter det paalaa Kommunen at bære.
Den havde
den formelle Revision af Stadens Regnskaber og den endelige
Decision. — Udviklingen gik i Retning af at skærpe og ikke
løsne Stadens A fhængighed af Staten og at hindre enhver
større Frihed. De i det attende Aarhundredes sidste Decennier
offentligt flere Gange fremsatte Ønsker om en virkelig valgt
Borgerdeputation toges der aldeles ingen Notice af. Offentlighed
kendtes ikke, indrømmedes ikke, og Meddelelser fra Medlemmer
nes Side om Forhandlingerne kunde, allerede ifølge Privilegierne,
straffes med Bøder. De 32 Mænds Forsøg paa at tage Spørgs-
maal selvstændig op til Behandling afvistes.
I Disputer med
Magistraten om de faa Embedsudnævnelser, der endnu stod til
Magistratens R aad igh ed , blev Sejren paa Magistratens Side.
Udnævnelser blandt de 32 Mænd til Magistratsembeder ophørte.
Magistratens R et til Udnævnelse af Embedsmænd blev mere og
mere beskaaret og svandt ind til næsten Intet. Kommunal
bestyrelsens fælles Ønske om endelig Afgørelse af deres egne
Regnskaber endte med Kancelliets Decisionsret, der ingenlunde
kun blev af formel Betydning.
Kommunalbestyrelsens Forsøg
paa at unddrage sig Udgifter, Kancelliet paalagde den, endte,
ligesom andre Stridigheder med Kollegierne, i heldigste Tilftdde
med, at dens Votum blev underkendt af Kongen, i andre Til
fælde med kongelige Afvisninger i den skarpeste Form.
Og dog vilde Billedet være fortegnet, naar det ikke til
føjedes, at til dagligdags hørtes stedse Kommunalbestyrelsens
Mening, før Regeringen tog Beslutning om Sager, der vedkom
København specielt, eller hvor Forholdene i Hovedstaden kunde
være en Norm eller vare af væsentlig Betydning for Forholdene
i Landet som Helhed.
Og til dagligdags forhandledes indenfor
Kommunalbestyrelsen alle Sager af Vigtighed, navnlig af øko
nomisk Natur, mellem Kommunalbestyrelsens to Afdelinger, og
Beslutning toges i Fællesskab; kun hvor der var en uover
vindelig Dissens indsendtes Sagen til Kancelliet. Udadtil, over
for Borgerne, havde selvfølgelig Magistraten, som den admini
strerende Myndighed, stor Autoritet.
Men nogen Støtte hos
Borgerskabet kunde hverken Magistraten eller Kommunalbesty-