215 / 651
Kornafgiftsskatten.
191
Næst at bemærke, at der dels i April 1811 var lagt en
betydelig Skat paa alle Arter af Tobakker, indenlandske og
fremmede, raa og fabrikerede, dem der fandtes i Landet og
dem der indførtes — en Skat der kulminerede i en Told af
8 Mk. (nominelt 4XA Kr.) pr. Pd. af Cigarer og Snustobak —,
dels i Maj paalagdes yderligere Forhøjelser af Kolonialvareafgif
terne i Hertugdømmerne, maa mellem de nye, store Skatter
først anføres Kornafgiftsskatten af 6. Juni 1811. Ved denne
ophævedes alle Forhøjelser af Skatteafgiften 1802 paa Jorder
og Tiender, og istedetfor disse paalagdes for Danmark en Skat
af ialt 280,000 Tdr. Rug og 280,000 Tdr. Byg, der skulde ud
redes i Penge efter Kapitelstaxterne for det foregaaende Aar.
Dersom selve Afgiften af 1802 og andre staaende Skatter paa
Jorden i et kommende Aar vilde udgøre mindre i Forhold til
Kornpriserne end nu, blev Differencen at lægge til de nu ansatte
Forhøjelsesafgifter. Til Gengæld skulde de extraordinære Korn
leverancer fremtidig beregnes efter Landepriserne, det vil sige
betales fuldt ud istedetfor som hidtil kun delvis. Denne Kon
vertering af Jordafgifterne havde til Formaal dels at faa Penge
til selve den fuldstændige Godtgørelse for de overordentlige
Kornleverancer, men fornemmelig at faa noget virkeligt ud af
den store Afgift fra 1802 med alle dens Forhøjelser. Thi paa
Grund af Courantens stadig nedadgaaende Værdi fik man i
Virkeligheden nu mindre ind af Skatten end man i 1802 —
uden Forhøjelse — havde faaet. Man trængte saaledes til en
ny „Værdimaaler“. Dog, den var netop i Øjeblikket saare uhel
digt valgt. Thi for det første ansatte man det Beløb i Korn
varer, hvorefter Pengeberegningen skulde ske, efter Kornpriser
og Courantkurser 1810, hvad der jo allerede var et højst vil-
kaarligt Valg, og dernæst var selve den ny Skat overordentlig
store Variationer undergivet, fordi Kornvarerne netop i hin
Periode svingede meget stærkt i Pris fra Aar til Aar. Skatten
blev derfor yderst uretfærdig og til Tider særdeles trykkende.
Paa samme Tid nødtes man i Norge til forskellige Skattelettel
ser, der atter medførte væsentlige Skatteomlægninger.
Af principiel Interesse ér imidlertid det næste store Skridt,
der gjordes fra Regeringens Side, for at naa udenom Kurserne