Ildstedskatten. Depositokassens Kapitaler.
193
dug, Talg, Tjære og Tran, og Sportlerne til Told- og Konsum
tionsvæsenet forhøjedes med 50 pCt.
Efter disse forholdsvis mindre betydelige Skattelove, fulgte
6
. Maj 1812 Paalæggelsen af Ildstedskatten. Ifølge Forord
ningen blev der overalt, hvor der var Ildsted i et Værelse eller
et Aflukke, som var mindst 60 Kubikalen stort, at erlægge en
Skat af, i København 32 Sk. Sp. for de første 60 Kbal. og 1 Sk.
for hver fem Kbal. mere, i Købstæderne 24 Sk. for hver 60 Kbal.
o. s. fr. Skatten opkrævedes i dansk Courant efter Kursforholdet
6
D. G. for hver Rdl. Sp. For Landets Vedkommende toges
Hensyn til Jordtilliggendets Størrelse, og beregnedes Skatten i Korn.
Dette var den sidste store Skattelov før Pengeforordningen
af 1813, der skabte et nyt Afsnit af Udviklingen.
Det var saaledes hverken faa eller smaa Skatter, man for
delte over Rigets forskellige Dele, og Tidsomstændighederne
paabød en saadan Fart i Overvejelse og Udførelse, at man jo
ikke sjældent maatte gøre Arbejdet om, fordi det viste sig, at
Skatterne forfejlede deres Formaal: at bringe Penge ind i Kas
sen. Mellem Skatterne opførte vi Loven om konsignable Rank
fonds, bl. a. fordi den, ved de Fordringer den stillede for Er
hvervelsen af Grossererborgerskab m. v., blev en Slags Nærings
skat, men iøvrigt havde den jo væsentligst Laanets Karakter.
Omvendt ville vi i det følgende komme til at omtale forskellige
Laan, der vel meget lignede Skatter.
En Form for Laan, og endda ikke nogen helt godartet,
blev allerede forsøgt i Begyndelsen af 1808 ved Finanskassens
Benyttelse af de Kapitaler, der indbetaltes i Depositokassen.
Denne var i 1804 bleven bemyndiget til at modtage Pengebeløb,
for hvilke den udstedte Obligationer paa 100 til 500 D. C.,
hvoraf Renten, 4 pCt. aarlig, hævedes fire Gange om Aaret,
medens Kapitalen kunde opsiges med
21/2
Maaneds Varsel. Da
denne Maade at anlægge sine Penge paa havde vundet meget
Bifald, dels fordi Renterne kunde faaes fire Gange aarlig — mod
ellers kun to — , dels fordi Opsigelsesmaaden var saa let, be
sluttede man nu, at Depositokassen igen skulde offentliggøre, at
den modtog Penge paa de nævnte Vilkaar. Disse Penge kunde
Rubin:
1807-14.
13