Previous Page  220 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 220 / 651 Next Page
Page Background

196

Kaperobligationer. Rentekonvertering 1810.

En anden særlig Art af Laan, men rigtignok i høj Grad

ufrivillig, beordredes ved PI. 3. Novbr. 1810, hvorefter der af

en til en Kaper kondemneret Prise, der udbragtes til mere end

10.000 D. G., skulde afgives til Statskassen Halvdelen af, hvad

der indkom udover de 10,000 D. G. Dette Beløb skulde gøres

frugtbringende i Statskassen, og der udstedtes Obligationer der­

for (Prisepengeobligationer, Kaperobligationer), lydende paa Op­

sigelse efter

6

Aars Forløb og med 4 pCt.s Rente. Eftersom

det, ifølge den bestaaende Lovgivning, ikke blot var juridisk

berettiget, men endog en patriotisk Forpligtelse at erhverve saa

mange Priser som mulig, var det naturligvis fra det Offentliges

Side ingen Retfærdiggørelse for dette Tvangslaan, at det var

Kaperpenge, her var Tale om, især da der jo ogsaa heriblandt

var de Militæres Prisepenge. Alligevel har man maaske ment,

at de tidt let tjente Kaperpenge egnede sig bedre til en saadan

Art af rentebærende Beslaglæggelse end de fleste andre Nærings­

indkomster, og i hvert Fald er der ingen Anledning til nogen

særlig Beklagelse over Kaperobligationerne, naar man tager

Hensyn til de mange andre vilkaarlige Forholdsregler, Tiden

medførte, deriblandt direkte Tvangslaan. Der indkom ved denne

Foranstaltning ialt ca. HP/h Mill. D. C.

Aaret 1810 var iøvrigt ogsaa Vidne til en Rentekonverte­

ring, der lykkedes, og som — naar Tiderne tages i Betragtning

— var af ikke helt urimelig Art. I Aaret 1801 var der udstedt

1.900.000 D. G. Obligationer, bl. a. paa den Betingelse, at de

eventuelt kunde ombyttes med transportable Statsfonds. Under

5. Juni 1809 opsagdes de til Udbetaling, dog saaledes at de,

der ønskede at beholde dem, kunde opnaa dette mod fremtidig

at faa 4 pCt. Reilte i Sp., efter Forholdet 100 til 125, men

samtidig opgive deres Ret til Ombytningen. Tilbage blev her­

efter noget over 1,600,000 D. G. = 1,300,000 Rdl. Sp., og Sta­

tens Renteforpligtelse blev herefter 52,000 Rdl. Sp. aarlig.

Men allerede et Aar efter indsaa man, at denne Rentebyrde

ikke var til at bære, og Kursen var nu ogsaa en saadan, at

Obligationsejerne i Virkeligheden fik 13 pCt. af deres Penge. I

Betragtning heraf tilbød man en Rente af 2 pCt. Sp. og 2 pGt.

Gourant, eller Opsigelse af Beløbet. Og med Rette gik man