196
Kaperobligationer. Rentekonvertering 1810.
En anden særlig Art af Laan, men rigtignok i høj Grad
ufrivillig, beordredes ved PI. 3. Novbr. 1810, hvorefter der af
en til en Kaper kondemneret Prise, der udbragtes til mere end
10.000 D. G., skulde afgives til Statskassen Halvdelen af, hvad
der indkom udover de 10,000 D. G. Dette Beløb skulde gøres
frugtbringende i Statskassen, og der udstedtes Obligationer der
for (Prisepengeobligationer, Kaperobligationer), lydende paa Op
sigelse efter
6
Aars Forløb og med 4 pCt.s Rente. Eftersom
det, ifølge den bestaaende Lovgivning, ikke blot var juridisk
berettiget, men endog en patriotisk Forpligtelse at erhverve saa
mange Priser som mulig, var det naturligvis fra det Offentliges
Side ingen Retfærdiggørelse for dette Tvangslaan, at det var
Kaperpenge, her var Tale om, især da der jo ogsaa heriblandt
var de Militæres Prisepenge. Alligevel har man maaske ment,
at de tidt let tjente Kaperpenge egnede sig bedre til en saadan
Art af rentebærende Beslaglæggelse end de fleste andre Nærings
indkomster, og i hvert Fald er der ingen Anledning til nogen
særlig Beklagelse over Kaperobligationerne, naar man tager
Hensyn til de mange andre vilkaarlige Forholdsregler, Tiden
medførte, deriblandt direkte Tvangslaan. Der indkom ved denne
Foranstaltning ialt ca. HP/h Mill. D. C.
Aaret 1810 var iøvrigt ogsaa Vidne til en Rentekonverte
ring, der lykkedes, og som — naar Tiderne tages i Betragtning
— var af ikke helt urimelig Art. I Aaret 1801 var der udstedt
1.900.000 D. G. Obligationer, bl. a. paa den Betingelse, at de
eventuelt kunde ombyttes med transportable Statsfonds. Under
5. Juni 1809 opsagdes de til Udbetaling, dog saaledes at de,
der ønskede at beholde dem, kunde opnaa dette mod fremtidig
at faa 4 pCt. Reilte i Sp., efter Forholdet 100 til 125, men
samtidig opgive deres Ret til Ombytningen. Tilbage blev her
efter noget over 1,600,000 D. G. = 1,300,000 Rdl. Sp., og Sta
tens Renteforpligtelse blev herefter 52,000 Rdl. Sp. aarlig.
Men allerede et Aar efter indsaa man, at denne Rentebyrde
ikke var til at bære, og Kursen var nu ogsaa en saadan, at
Obligationsejerne i Virkeligheden fik 13 pCt. af deres Penge. I
Betragtning heraf tilbød man en Rente af 2 pCt. Sp. og 2 pGt.
Gourant, eller Opsigelse af Beløbet. Og med Rette gik man