224 / 651
20 0
Laan hos Handelsstanden 1812.
imidlertid ikke Brug for Tvangsforholdsregler. Laanet, der
skulde indbetales i 5 Terminer, og til hvilket der kunde anven
des saavel Bankkontorets Vexler som Beviserne for de tidligere
Laan, der skulde tilbagebetales 1812 (hvorved Laanet altsaa
delvis blev en Prolongation af de tidligere Laan), indbragte ialt
1,178,000 Sp. Et lignende Laan i Hertugdømmerne indbragte
ca. 640,000 Sp., tilsammen med det danske Laan ca. halvsjette
Mill. Mk. Banco 1).
Hermed ophørte ikke Statens Henvendelse til Handelshusene,
men Laanene fik en mere speciel Karakter, idet det var enkelte
Huse, der maatte holde for i 1812, og som forstrakte det Offent
lige med Bancolaan, noget under Forventning om Gevinst,
noget under et Tryk fra oven, noget vel ogsaa i Haab om de
Gunstbevisninger, Kongen i Tider som disse ikke lod det mangle
paa overfor Handelsstanden2). Medens imidlertid det store Laan
af 1811 var bleven afpresset uden andre Sikkerheder fra det
Offentliges Side end simple Forskrivninger, nøjedes Kreditorerne
i 1812 ikke en Gang med Sikkerhed af lignende Art som fra
1810 — slesvigholstenske Assignationer etc. —, men fik Under
pant i Kolonialvarer. I det hele vare naturligvis Betingelserne
des gunstigere, jo mere der blev Spørgsmaal om Afslutning af
Enkeltforretninger mellem Banken og de forskellige Handelshuse,
Forretninger, der havde til uvægerligt Fonnaal at skaffe Banco,
og til Middel kombinerede Spekulationer i Kurser og Varer.
Inden Udgangen af 1812 havde imidlertid den truende
Bankerot allerede stukket Hovedet frem, thi da den først fore-
staaende Tilbagebetalingstermin for Laanet af 1811 forfaldt,
t) Kongens Brevkopibøger 25. Septbr. og 5. Novbr. 1811, K. T. 1811,
Reskr. til Finanskoll. 29. Februar 1812.
2) Exempelvis kan nævnes, at det i Reskr. fra Kongen til Schimnielmann
af 20. Januar 1812 udtales, at Kongen, for at vise sin Paaskønnelse af
Grosserersocietetets og Handelsstandens Forbold under Krigen, har be
stemt at udnævne Formanden, Konsul og Ridder af Dbg. Saabye og de
tvende Ældste, Agent E. Erichsen og Bankdirektør J. Prætorius, til
virkelige Etatsraader. — Ved Reskr. af 28. Septbr. 1812 til Rentekam
meret gjordes Chefen for Handelshuset Meyer & Trier, D. A. Meyer, til
Hofraad med Rang som virkelig Justitsraad. (Kongens Brevkopibøger).