Betalingsstandsninger 1811.
205
Paa denne lid begyndte imidlertid allerede Vanskelighederne
med den nystiftede Gæld. I Begyndelsen af Aaret havde man
jo faaet 2 Mill. Mk. Banco hos Hechscher
&
Co., der skulde af
gøres nu. Da man imidlertid ikke havde Pengene dertil, overtog
Hamborger Firmaerne Heckscher, M. J. Jenisch, Æsy & Co. og
J.
&
G. F. Bauer i Altona en Forlængelse for 670,000 Mark og
Heckscher alene for 150,000 Mark, mod at de fik et lige Antal
af clet holstenske Ridderskabs Obligationer i Specialhypothek
(medens Pantet i Møllerne bortfaldt), og saaledes at Betalingen
først skulde begynde efter fire Maaneders Forløb og da ske i
Vexler fra danske Handelshuse paa Altona i sex Maaneder med
Ve maanedlig, mod Provision og Rente af tilsammen HA pCt.
maanedlig. Man krympede sig meget ved at gaa ind paa disse
Betingelser, men blev nødt til at acceptere dem1).
Saaledes gik man ud af Aaret 1810 med Prolongationer,
Renteforhøjelser og nye Gældsforpligtelser paa alle Sider. Man
kunde aabenbart ikke naa videre ad samme Vej, og fra 1811
begyndte Betalingsstandsningerne. Paa de hollandske Laan,
der vare sluttede saavel før som under Krigen, var der henad
Midten af 1811 1,762,200 Gylden at betale, et Beløb, der efter
Øjeblikkets Kurs var ikke mindre end 5XA Mill. D. C.2)- Da
man selvfølgelig ikke kunde udrede dette Beløb, da endvidere
Afdragsbeløbene for 1812 vare endnu større, da der intet Haab
var om at kunne stifte nye Laan, bl. a. fordi den franske Re
gerings Tilladelse var nødvendig, og det i hvert Fald kunde
trække længe ud med at faa denne Tilladelse, og da endelig
den hele hollandske Gæld, der skulde afclrages var 8,700,000 fl.,
foruden
1
Mill. fl. fra asiatisk Kompagnis Gæld — eller ialt
ca. 29 Mill. D. C. — saa bestemte man sig til at s tandse
Betalingerne3)-
Schubart sendtes til Holland for under-
9 Finanskoll. g
0
Novbr. 1810.
9 En Gylden var nemlig = 1,13
Banco, og da Courantens Kurs mod
Species eller Banco paa dette Tidspunkt regnedes til 790, blev det
Afdrag, der skulde betales = 5,253,351 D. C.
9 Det var under Frygten for, at asiatisk Kompagni skulde blive tvunget
til at gaa fallit, hvad der paa Grund af Kompagniets Anseelse i hele
Evropa vilde skade selve Statens Kredit og desuden bringe Ulykke over