233 / 651
strække Zahlkassen med Penge. Størrelsen af Statens Udgifter. Rente
udbetaling i Species standser. Altonaerbanken flyttes, Banken suspenderer
sin Seddelindløsning. Betydningen heraf.
Medens man i det foregaaende har kunnet faa et Indtryk
af, hvilke Veje det Offentlige slog ind paa for gennem Foran
staltninger af noget større Rækkevidde at fylde Finanskassen
og sikre den offentlige Kredit, gaa vi nu over til de Forholds
regler, man greb til for fra Dag til Dag at faa Penge i Kassen
eller forebygge en Sammenstyrtning af det hele Pengevæsen.
Der var selvfølgelig noget i høj Grad febrilsk og farligt for
Tilliden til Staten ved en Række af Skattelove, der knapt nok
kunde komme ud, før de bleve forandrede, ved Laan i Ind
landet, der enten henviste til at søge Indfødsret og lignende
Fordele som Præmier eller endte i Tvangslaan, ved Laan i
Udlandet, delvis afsluttede paa Aagervilkaar, delvis endende
med Betalingsstandsning. Men alligevel var der ved Alt dette
en vis Regularitet; der krævedes en vis Tid til Overvejelse, og
der var altid et Regnskab at aflægge. Selve de Skatter og
Tvangslaan, der paalagdes, ramte dog mest Folks Indtægter og
ikke Forretningslivet. De hidtil omhandlede Forholdsregler vare,
kort sagt, ikke desperate, hvad der ingenlunde kan siges om de
øvrige Forholdsregler, man anvendte.
Det første, man gjorde, da Krigen brød ud, var at søge
efter Kontanter. Der var ingen i Kassen, og da Feltkommis
sariatet ikke kunde undvære Penge, henvendte man sig til
Banken. Medens man imidlertid tidligere ved saadanne Lejlig
heder havde kunnet anvise Indtægter eller deponere realisable
Effekter som Sikkerhed, havde man denne Gang intet Andet
end Majestætens Tilladelse til at faa Penge, og Forskrivning om,
at de skulde leveres tilbage, saasnart den kongelige Kasse var i
Stand dertil. Paa denne Maade fik man 2 Mill. D. G. af Banken1).
Da man imidlertid mente, at der manglede Omsætnings-
midler og nødig vilde udsende altfor mange Courantsedler, var
man samtidig betænkt paa at udstede „Realisationsbreve,“
d. v. s. en Slags „Assignater“, som man kaldte dem, der
Mangel paa Kontanter 1807.
2 0 ^
') Finanskoll.
1807-
Rubin: 1807—li.
14: