Previous Page  234 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 234 / 651 Next Page
Page Background

210

Norske Assignater.

skulde lyde paa mindre Beløb, og som Publikum kunde faa de

store Courantsedler vexlede imod. Kongen (Kronprins Frederik)

vilde imidlertid ikke gaa ind herpaa. Han vidste altfor godt,

at naar først disse Realisationsbreve forelaa, vilde man dispo­

nere over dem, ogsaa uden at Folk vexlede dem med Courant­

sedler, og han opgav, i hvert Fald for denne Gang, at narre

baade sig selv og Andre ved Udstedelsen af disse forskellige

„Værdipapirer“, med hvilke Courantsedler skulde kunne om­

byttes, og som bleve af ganske samme Art som disse, kun med

et andet Navn. Derimod bestemte man sig til at udstede Fire-

skillinger i Skillemønt i tilstrækkelig Mængde1).

Mindre varsom var man for Norges Vedkommende. Her

udstedtes et midlertidigt Repræsentativ, kaldet Assignations-

beviser, som for deres paalydende Beløb i D. C. skulde kunne

gaa i Handel og Vandel mellem Mand og Mand og modtages i

de kongelige Kasser lige med danske Courantsedler og Mønt.

De kunde ombyttes ved den slesvigholstenske Kasse i Rends­

borg og Amtstuen i Aalborg mod D. C., men selvfølgelig var

man paa det rene med, at de færreste Assignater foreløbig

vilde naa hen til Ombytning paa disse to Steder, og at det var

en slet og ret Forøgelse af Papirsmængden, man foretog, og

som man haabede, atOmsætningen skulde kunne bære; i hvert

Fald havde man den Fordel, at Regeringsmyndighederne i Norge

nu havde et „Værdipapir“ at raade over (Fd. 18. Septbr. 1807).

Ved Siden af de af Staten udstedte Sedler cirkulerede

jo paa denne Tid ogsaa de Handlendes „Komitesedler“. Under

de kritiske Omstændigheder vedtog man at opretholde Ud-

laanet, ihvorvel det hvilede paa Panter, som ikke vare assu­

rerede for Krigstilfælde, og Societetets Medlemmer derved

udsatte sig for at lide T a b 2). Da dette erfaredes, steg Søg­

ningen, og man enedes derfor om at anmode Københavns

Højstkonnnanderende, Peymann, om at Seddelmængden maatte

forøges til 2 Mill. D. G., og Tilbagebetalingsterminen udskydes

til ultimo 18083). Til det første gav Peymann Tilladelse, medens

*) Finanskoll.

1807.

3) Grosserersocietetets Forhandlingsprotokol af 19. August 1807.

s)

do,

do.

af 29. August 1807.