210
Norske Assignater.
skulde lyde paa mindre Beløb, og som Publikum kunde faa de
store Courantsedler vexlede imod. Kongen (Kronprins Frederik)
vilde imidlertid ikke gaa ind herpaa. Han vidste altfor godt,
at naar først disse Realisationsbreve forelaa, vilde man dispo
nere over dem, ogsaa uden at Folk vexlede dem med Courant
sedler, og han opgav, i hvert Fald for denne Gang, at narre
baade sig selv og Andre ved Udstedelsen af disse forskellige
„Værdipapirer“, med hvilke Courantsedler skulde kunne om
byttes, og som bleve af ganske samme Art som disse, kun med
et andet Navn. Derimod bestemte man sig til at udstede Fire-
skillinger i Skillemønt i tilstrækkelig Mængde1).
Mindre varsom var man for Norges Vedkommende. Her
udstedtes et midlertidigt Repræsentativ, kaldet Assignations-
beviser, som for deres paalydende Beløb i D. C. skulde kunne
gaa i Handel og Vandel mellem Mand og Mand og modtages i
de kongelige Kasser lige med danske Courantsedler og Mønt.
De kunde ombyttes ved den slesvigholstenske Kasse i Rends
borg og Amtstuen i Aalborg mod D. C., men selvfølgelig var
man paa det rene med, at de færreste Assignater foreløbig
vilde naa hen til Ombytning paa disse to Steder, og at det var
en slet og ret Forøgelse af Papirsmængden, man foretog, og
som man haabede, atOmsætningen skulde kunne bære; i hvert
Fald havde man den Fordel, at Regeringsmyndighederne i Norge
nu havde et „Værdipapir“ at raade over (Fd. 18. Septbr. 1807).
Ved Siden af de af Staten udstedte Sedler cirkulerede
jo paa denne Tid ogsaa de Handlendes „Komitesedler“. Under
de kritiske Omstændigheder vedtog man at opretholde Ud-
laanet, ihvorvel det hvilede paa Panter, som ikke vare assu
rerede for Krigstilfælde, og Societetets Medlemmer derved
udsatte sig for at lide T a b 2). Da dette erfaredes, steg Søg
ningen, og man enedes derfor om at anmode Københavns
Højstkonnnanderende, Peymann, om at Seddelmængden maatte
forøges til 2 Mill. D. G., og Tilbagebetalingsterminen udskydes
til ultimo 18083). Til det første gav Peymann Tilladelse, medens
*) Finanskoll.
1807.
3) Grosserersocietetets Forhandlingsprotokol af 19. August 1807.
s)
do,
do.
af 29. August 1807.