240 / 651
216
Priser 1807—08. Udstedelse af særlige Mønter.
udover Kursforhøjelsen. Dette galdt især Varer som Tjære og
Stenkul, der indførtes fra de Lande, Danmark var i Krig medy
nemlig Sverig — som Danmark havde erklæret Krig den
29. Marts 1808 — og England. Virkelig Mangel, men endnu
mere Frygt for yderligere Kursfald og yderligere Mangel, satte
Prisen paa disse Varer op til det sexdobbelte (Tjære kostede i
1807: 5 D. G., Stenkul 2 D. G. Td., men i 1808 henholdsvis-
30 og 12 D. C. Td.), og paa samme Maade gik det med en
Række af andre Varer, man ængstedes for paa lignende Maade..
Dog da Priserne endog daglig steg paa Varer, som der var til
strækkelig Forraad af, og Regeringen gik ud fra, at dette
skyldtes Spekulanternes skadelige Opkøb, bestemte Kongen, at
den nedsatte Provideringskommission skulde have sin Opmærk
somhed henvendt ikke biot paa Korn, men ogsaa paa Salt,.
Sæbe, Olie, Talg, Lys, Sirup og Risengryn, og — ved selv at
have Forraad af Varerne og udbyde dem — regulere Priserne.
Thi Tiden var, som Kongen udtrykte sig, ikke til, at den fri
Samhandels Theorier udelukkende kunde gælde, en Ytring, han
atter og atter brugte overfor enhver Indvending mod de Baandr
der lagdes paa Handelen1).
løvrigt fortsatte man med Udsendelsen baade af Skillemønt
og Sedler. Da det viste sig, at de kort iforvejen prægede Fire-
skillinger ikke tik Lov til at blive i Omsætningen, men, med
den dalende Courantkurs, opsamledes og enten udførtes eller
paa anden Maade gjordes til Genstand for Forrentning, præ
gedes nu Enesteskillinger af ringere Lødighed. Samtidig ind
rettedes et særligt Numerær for Tropperne i Hertugdømmerne
for at forebygge, at der skulde betales med Sedler, som gik til
Hamborg og dér trykkede Courantkursen. En særlig Mønt,
Ve Daler, gangbar i Danmark og Norge, prægedes af det Sølv,
der ydedes som frivilligt Bidrag til Fædrelandets Tarv. Paa
Bagsiden stod „Frivilligt Offer til Fædrenelandet“ (Fd. 24. Decbr.
1808). Fra Banken rekvirerede man endnu i Slutningen af
13
b Kancell. ^ August 1808.