Private Sedler, Skillemøntens Opkøben.
221
som foreløbig vare bestemte til at sælges i Norge. Der ind
købtes 365,174
M
Kaffe (å ca. 64 /3
U )
og 278,743
M
Sukker
(å ca. 24 $
den samlede Købesum var 307,135 D. C .1).
Men ligesom Staten sikrede sig reelle Værdier, gjorde ogsaa
Publikum og Købmændene det. Af de Former, dette gav sig
Udslag i, skal i denne Sammenhæng særlig fremhæves Mønt
opkøbet. Det var saa stort, at det overhovedet blev umuligt
at holde nogen Art af Mønt gaaende i Landet. Alt, hvad der
var Metal i, opkøbtes og opbevaredes, bortsendtes eller ind-
smeltedes, og den daglige Omsætning led umaadeligt derunder.
Bankkontoret havde ingen Smaamønt. Kræmmerne og Detail
handlerne maatte bortvise Køberne, fordi ingen af Parterne
havde Smaamønt, eller ogsaa maatte de Handlende modtage
Banksedler og derpaa efterhaanden afskrive Vedkommendes Debet,
ja, de gav Kupons tilbage paa Sedlerne og tog dem atter til
bage i Betaling. Der dannede sig saaledes et underhaands System
af Sedler til Brug i daglig Handel og Vandel. Alt dette var
en naturlig Følge af den uafbrudte Opkøben af Skillemønt, der
igen var en umiddelbar Virkning af Kursens Fald. Thi de ver
serende Fireskillinger vare udmøntede til 15 Rcll. af Marken fin,
d. v. s. en Kurs af 162, og Enesteskillingerne samt Sjettedels
dalerne til 19 Rdl. af Marken fin, d. v. s. en Kurs af 205, men
naar Kursen i Midten af Aaret 1809 var omkring 300, hvad
Under var det saa, at en Skillemønt ikke kunde vedblive at
cirkulere, der var halvtreds til hundrede Procent mere værd,
end clen lød paa!
Allerede under 8. Marts havde Regeringen forbudt Ud
førsel af ædle Metaller, møntede eller umøntede, saavel fra
Sjælland som fra Jylland og Fyn, og Udførsel af dansk Skille
mønt i større Mængder end til 1 D. G. fra Sjælland og om
liggende Øer. Ved PI. af 5. Juli indskærpedes Forbudet, under
Trusel af, at hele det Beløb, som man blev grebet i ulovlig at
udføre, vilde blive konfiskeret og tilfalde Opdageren eller An-
holderen. Man kunde naturligvis ogsaa true med Straf for
indsmeltning af Kobbermøpt, men hvordan skulde sligt kon-
’) Hnanskoll.
1809.