StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie

Børsordonnans. Mæglerforordning.

217

Aaret 2 Mill. D. G., mod Anvisning paa Skatkammerafdrags-

fondet, til Udgifternes Bestridelse1).

Inden Aarets Udgang søgte man ogsaa ved en Række nye

Handelsanordninger— der iøvrigt længe havde været forberedte —

at komme den skadelige Handel tillivs. Saaledes paabødes det

ved Fd. 22. Decbr. 1808, at de, som vilde .handle en gros eller

drive Negotie med Skibsparter, Varer, Vexler etc. uden at tage

Borgerskab eller lade sig indskrive som Grosserer, skulde derom

gøre Anmeldelse til Øvrigheden og derefter ansættes til Nærings

skat lige med andre Handelsberettigede. Fremmede skulde være

pligtige at tage fast Bopæl et Sted i Riget og søge Bevilling

paa deres Næring. Kommissionærer, fremmede Handelsrejsende

etc. og andre Personer, der befattede sig med Handel, uden at

være berettigede, vilde faa deres Varer konfiskerede, og, naar

de vare fremmede, tillige blive forviste Landet.

Samme Dag udkom den ny Børsordonnans. Ved denne

ansattes der til at føre Opsigt med Børsforretningerne en Børs

kommissær, der havde at paase, at Intet foregik, som stred

mod Anordningerne, der endvidere skulde føre Tilsyn med Børs-

avktionerne og kontrollere, at der ikke tilstodes nogen Uberettiget

Adgang. Ligeledes udkom samme Dag den nye Mæglerforord

ning, hvorefter man maatte aflægge Prøve paa Duelighed, før

man kunde blive Mægler, Grosserersocietetet skulde desuden

først afgive Betænkning, før Nogen kunde udnævnes, og Magi

straten dernæst antage og beskikke Mægleren, endda kun saa

ledes, at Bevillingen ikke kunde træde i Kraft, før den gennem

Kommercekollegiets Indstilling havde faaet kgl. Konfirmation.

Loven ordnede derefter Delingen mellem Vare-, Vexel-, Skibs-

og Assurancemæglere, indskærpede, at ingen Uberettiget maatte

give sig af med Mæglervirksomhed, og Mæglerne ikke befatte

sig med Andre end dem, der vare berettigede til at handle,

ligesom de selv ikke maatte drive Købmandskab etc.2).

J) Finanskoll. ^ Decbr. 1808.

2) Til Børskommissær valgles L. N. Hvidt (født i København 27. Oktbr.

1777). Aaret efter, da en i Bank- og Vexelsager kyndig Mand skal til

træde Kommissionen for fjendtlig Ejendom, véd Finanskollegiet „ikke