426 / 651
4 0 2
Separatistiske Tendenser i Hertugdømmerne.
cla var man ogsaa i Danmark betænkt paa at nedsætte
Transitafgifterne og gøre sit mulige for, at Danmark direkte og
indirekte kunde nyde godt af den ny Situation. Dog endnu,
ved Indgangen til Vinteren 1812—13, var Alt paa Forberedel
sernes og Overvejelsernes Stadium, og snart skulde jo Begiven
hedernes Fart gøre alle saadanne Planer overflødigex).
Den Nød, Norge led under Krigen, havde intet Sidestykke
i Hertugdømmerne. Dertil havde disse for rigeligt baade af
Korn og Kvæg. Den Understøttelse, Norge krævede, var der
ingen Trang til i Hertugdømmerne, tværtimod, disse vare Rigets
bedste finansielle Støtter under Krigen. Men ét var fælles for
Norge og Flertugdømmerne: en vis Adskilthed, en vis Afson-
drethed under Krigen. Ligesom det var vanskeligt at holde
denne Separatfølelse nede i Norge, med dets engelske Sympa-
thier og engelske Handelsforbindelser, og des vanskeligere jo
haardere Tiderne vare, saaledes var det langt sværere at faa
Hertugdømmerne ind under Disciplinen, faa dem til at lystre
de strænge Handelsbestemmelser, end at faa det egentlige Dan
mark dertil. Holsten var tysk, dets Nationalitet var tysk, dets
Handels- og dets Slægtsforbindelser vare tyske.
Og netop
at Hertugdømmerne vare Naboland til Tyskland, Rigets nær
meste Forbindelse med Kontinentet, bevirkede, baade at Fri
stelserne til Lovovertrædelser vare større end for det øvrige
Rige, og at som Følge deraf Lovbestemmelserne maatte
være endnu strængere her end i det egentlige Danmark. Det
var en stor og indbringende Handel, snart legal, snart og
hyppigere illegal, Hertugdømmerne havde med Kolonialvarer,
men saa meget haardere ramte Kolonialvarelovgivningen baade
i finansiel og merkantil Henseende. Det var en livlig og uaf
brudt Konflux, der var mellem Hertugdømmerne og Nordtyskland
med Omsætning af egne og fremmede Produkter nord og syd-
b Depesche fra Rist af 13. Oktbr. 1812 og Forestilling fra Udenrigsdepar-
tementet af 18. s. M. — At det franske Afspærringssystem har været
medvirkende Aarsag til Forordningen af 23. Maj 1812, som atter bidrog
til Fremkomsten af den i Texten omhandlede Plan fra Frankrigs Side,
har været Ørsted ubekendt under hans Kritik af den ellers i saa mange
Henseender lidet tiltalende Forordning.