427 / 651
paa, men saameget stærkere maatte det føles, da der rejstes en
uoverstigelig Skranke ved Grænsen.
Nogle iaa Exempler ville vise, at de Lidelser, Hertugdømmerne'
underkastedes — ligesaavel iøvrigt som hele det øvrige Rige
og som det hele Evropa i Krigens Tid — kunde være af meget
alvorlig Art. Da saaledes Fd. af 19. Februar 1810 paalagde
det siesvigholstenske Institut at udstede rentebærende Assig-
nationer, paa Grundlag af den samtidig paalagte Skat, dels til
fremtidig Betaling af Furageleverancer (som hidtil ikke vare
bievne betalte), dels til Udlaan til Landejendomsbesidderne, var
det paa høje Tid; thi adskillige af de sidstnævnte havde faaet
deres Prioriteter sagte op, og de havde maattet gaa fallit af
Mangel paa rede Penge, hvis de ikke mod Hypotheker i deres
Ejendomme havde faaet Assignationer tillaans, som de atter
havde Tilladelse til at anvende ved Betaling af visse Skatter og
ved forskellige Arter af private Laan1). Da Institutet nu laante
indtil 3A af Ejendommenes Vurderingssummer, var dette en
væsentlig Grund til, at det senere viste sig at have mislet hele
sit Overskud af Aktiver, ca. Vs Mill. Kr. i Nutidsmønt2); og i
Aaret 1813 vare da ogsaa Landejendommene faldne 75 pCt. i
Pris, saa at Panthaverne kun ved Moratorier reddede den sidste
Fjerdedel, som ellers, under Konkurser, vilde være medgaaet til
Retsomkostninger m. v .3). Som Bevis paa den almindelige Til
bagegang kan det ogsaa nævnes, at Hertugdømmernes Handels-
flaade, der i 1806 havde en Drægtighed af 47,110 Kml., i 1815
var gaaet ned til godt det halve, 24,928. Og særlig var det
gaaet ud over de Byer, der før Krigsaarene vare bedst stillede,
thi før og efter Krigen havde
Flensborg.
Altona.
Hertugdømmernes økonomiske Tilbagegang under Krigen.
4 0 3
Skibe Drægtighed
Skibe Drægtighed
Antal.
Kml.
Antal.
Kml.
1806.
302
15,456
296
12,456
1815
239
7,408
161
4,303
9 Finanskoll. ^ Decbr. 1810.
2) Statsgældsdir.
Februar 1834.
8) Dagen 5. Novbr. 1814.
26*