428 / 651
4 0 4
Smuglertrafiken i Hertugdømmerne.
Flensborgs Handelsflaade var altsaa gaaet ned til under Halv
delen, Altonas til Tredjedelen i Drægtighed1).
Dog, hvad der var af størst Betydning i Hertugdømmerne, var,
at Kolonialvarepolitiken, Statens Finansmisére, den franske Indu
stripolitik og til Slut Hertugdømmernes Okkupation gav Anled
ning til Bevægelser endog af offentlig, ja halvofficiel Art, som
vare vel skikkede til at vække national Uro. Det var almindelig
Skik og Brug Evropa over at smugle, hvor man kunde, og
heller ikke Regeringerne tog det saa nøje. Men i Danmark
var det ikke blot Frygten for Frankrig, men ogsaa Forbitrelsen
mod England, der bevirkede, at de øverste Myndigheder ikke
kunde eller vilde finde sig i Smugleriet. Det er alt ovenfor
omtalt (jfr. Pg. 329), at Frederik den Sjette tidligt advarede
mod Hamborgernes daarlige Indflydelse paa Befolkningen og
frygtede for, at den ved utidigt Ræsonnement skulde gøres
efterladende i sine Undersaatspligter; men det er ogsaa omtalt,
at intetsteds foregik Smugleriet saa stærkt og saa ugenert som
mellem Hamborg og Altona, om end Smuglertrafiken fra Helgo-
land til Kysten heller ikke var ringe. De Vanskeligheder, Rege
ringen havde at overvinde i de følgende Aar, overfor ameri
kanske, svenske og andre Skibe vare mangfoldige, og Smugle
riet kunde jo umulig være gennemført uden Hjælp fra Landets
Beboere — men det var ikke let at finde og ramme dem.
Saavidt gik det, at i 1810 paagreb det franske Toldvæsen
den kongelige Postvogn, ankommende fra Altona, og fandt den
fuld af Sukker og Kaffe i de Rum, der vare forbeholdte den
kongelige Tjenestes Penge og Værdisager2). I 1811 var Smugle
riet i Tønningen og Husum gaaet saa vidt, at man ansaa det
for umuligt, det kunde ske uden Øvrighedens Vidende. Da
befalede Kongen det slesvigholstenske Kancelli at fjærne Magi
straten i disse to Byer, thi selv om der ikke forelaa positive
Beviser, for deres Forbrydelser, var det bragt til højeste Grad
af Formodning, at disse Øvrighedspersoner „med pligtforsøm
mende Lunkenhed have overholdt de udgangne Forbud mod
1) Statistisk Tabelværk, fjerde Hæfte, Pg. XIV.
2) Depesche fra Rist af 10. Juli 1810.