434 / 651
4 1 0
Dansk og tysk Sprog i Hertugdømmerne.
efterhaanden lagde den Gæring sig, Perioden 1807—14 havde
affødt, og som var bleven des stærkere, jo længere Krigen varede,
og jo mere Hertugdømmernes fælles materielle Interesser og
Holstens og Sydslesvigs tyske Sympathier kom i Konflikt med,
hvad der krævedes af dem som Dele af den danske Stat. At
Regeringen under Krigen ikke var helt rolig for Hertugdømmernes
Skæbne viser sig i, at den, trods den Strænghed, den ifølge sit
System var nødt til at vise i sine Love og Forholdsregler, op-
traadte, hvor den kunde, med en vis Varsomhed. I og for sig
gjorde ogsaa Hertugdømmernes bedre finansielle Kaar og Ved
ligeholdelsen af Sølvmøntfoden deres Stilling taaleligere end det
øvrige Riges (hvad der ikke udelukkede, at Finansmellemværendet
paa hin Tid mellem Danmark og Hertugdømmerne hørte til de
Forhold, der gav de stærkeste Efterdønninger). Ejendommeligt
nok forsøgte Regeringen ogsaa netop under Krigen at hævde
Hertugdømmernes Forbindelse med den øvrige Stat ved forskel
lige Sprogreformer. Anordningerne for Hertugdømmerne, som
tidligere kun bekendtgjordes paa Tysk, trykkedes nu ogsaa paa
Dansk, et Skridt, man i Danmark var taknemlig for, og som
man haabede var en Forløber for videre Skridt i samme Ret
ning1). Ved Reskript af 19. December 1810 bestemtes, at hvor
Majoriteten af Beboerne i Slesvig var dansktalende, skulde det
tyske Sprogs Brug ved Gudstjeneste, Skoleundervisning og Retter
gang ophøre, og det danske træde istedet. I Reskript til det
slesvigholstenske Kancelli af 9. September 1811 udtalte Kongen,
at i de Forslag, som efter Juni Maaneds Udgang 1812 forelagdes
om Embedsbesættelser, skulde der udtrykkelig anføres,
0111
de
Paagældende forstode det danske Sprog, da „Vi allernaadigst
ere sindede under iøvrigt lige Omstændigheder at tage fortrinligt
Hensyn paa de Kandidater, som tillige have Færdighed i det
9 „Med Glæde og Taknemmelighed ser den danske Patriot Regeringens
Bestræbelser for at udbrede Kundskaber om det danske Sprog til de
Dele af dens Stater, hvor det forhen enlen var aldeles ikke eller dog
mindre kendt“. (Skilderiet. 22. Novbr. 1808). Bladet haaber, at frem
tidig vil Retten i det nordlige Slesvig blive plejet paa Dansk, det Sprog
der ene tales og forstaaes af Almuen.