436 / 651
tinentalspærrmgen, og hvor han omtalte sine Gærninger med
monumental Selvfølelse — forklarede han, hvorledes Englænderne
først havde søgt Asyl for Smugleriet i Holland, som han derfor
havde maattet bemægtige sig, dernæst vare Smuglerne trukne
til Hansestæderne, som han da havde maattet lægge under sit
Herredømme. „Nu ere mine Tropper ved Danmarks Grænser;
jeg iagttager det, og dets Skæbne vil afhænge af dets Opførsel!“1)
Saaledes hang endnu saa sent som i Aaret 1811 Napoleons
Sværd over Hovedet paa Danmark, hvis det ikke rettede sig
efter ham. Forsaavidt vare vi ikke naaede videre end i 1807,
da vi sluttede os til ham. Hvis Forholdene havde medført, at
vi vare komne paa den modsatte Side, var det udenfor al Tvivl
gaaet ud over Halvøen. Men sandsynligvis havde vi da ikke i
1814 mistet Norge, Landet var ikke bleven materielt i Bund og
Grund ødelagt, og, dersom Halvøen havde delt Skæbne med en
stor Del af det øvrige Evropa — at være okkuperet af franske
Tropper — havde Danmark ogsaa i de afgørende Aar været
paa Evropas, paa Folkeuafhængighedens og (som Feltraabet var
dengang) Folkefrihedens Side, men ikke paa Usurpatorens. Vi
mistede Norge, men beholdt Hertugdømmerne. Det var imidler
tid ikke let at holde dem til Ilden i denne Kamp, og dersom
Frihedskrigens Løfter, dens nationale Opsving og højtstemte
Følelse ikke vare bievne tilVind og Vand, samtidig med at Reak
tionen fik faste og tunge Former i de gamle Statsindretninger,
da var heller næppe i Hertugdømmerne Alt faldet til Hvile
under det Rolighedsdække, som først det næste Slægtled med
saa megen Alarm skulde bryde.
*
4 1 2
Danmarks Stilling med Frankrig som Modstander.
x) Den berømte Tale, af hvilken der ingen officiel Gengivelse existerer,
forefindes i én Version hos T h i e r s 1. c. XIII Pg. 22 ft., i en anden
i Revue critique, 1880 II (jfr. F o u r n i e r . Napoleon I. '3 Bind. Leipzig
m. 11. 1881, Pg. 25), hvor Talens Historie og forskellige Versioner i det
hele behandles. Her gengives Napoleons Ord om Danmark (der ikke
nævnes hos Thiers) saaledes: „Le Danemarc se conduit bien; s’il se
conduisait mal, je le prendrais“ (1. c. Pg. 251). I en Gengivelse af
Talen — som Revue critique ikke kender — der findes i Depesche fra
Rist af 3. Maj 1811 lyder Udtrykket saaledes: „Maintenant mes troupes
sont dans les frontiers du Danemarc; je l’observe, et son sort dépendra
de sa conduite“.