439 / 651
Spærringsloven af 23. Maj 1812,
415
eller Modtager, og forsaavidt dette Bevis ikke inden sex Maaneder
fremskaffedes, konfiskeredes Godset til Fordel for Kongens Kasse.
Dette Paabud fik endog forsaavidt tilbagevirkende Kraft, som
det ogsaa skulde gælde for det Gods, som alt fandtes paa Tran
sitoplaget. Kulminationen af hin Tids Spærringslove naaedes
dog ved den ovenomtalte Forordning af 23. Maj 1812.
Denne Lov har forsaavidt mindre Interesse, som den udkom
saa sent, at den kun havde kort Tid at virke i, ligesom dens
Bestemmelser om Embedsmændenes meget nærgaaende Tilsyn
og Undersøgelser ikke førtes ud i Livet, saaledes som det stod
i Loven; endelig kunde den, som alt nævnet, ikke indskrænke
Handelen væsentlig mere, end det alt i Forvejen var Tilfældet.
Men paa den anden Side viser Loven, hvilke retskafne Bestræ
belser Regeringen gjorde for at tilintetgøre endog den sidste
Rest af Landets Omsætning med Udlandet, og til hvilken Grad
Napoleons brutale Inkvisitionssystem havde inficeret den. Motivet
til Loven var dels, som før nævnt, at gøre et Modtræk mod
den specielt franske Handelspolitik, dels paa egen Haand at
slaa endelig Bom for al Handel med fjendtlige Varer, dernæst
at opelske den indenlandske Industri, endelig at fremme Spar
sommeligheden. Dens Ventil var, foruden Ikke-Overholdelsen,
den Adgang til særlige „Tilladelser“ , Loven anviste, men som
havde store Misligheder af anden Art i Følge.
Loven forbød Indførsel fra fremmed Sted af alle Varer af
fjendtlig Oprindelse, undtagen saadanne raa eller grovt tilberedte
Naturprodukter, som indkom ved Kondemnation eller Konfiska
tion; af alle ikke-evropæiske Produkter, undtagen Kornvarer,
Mel eller Fedevarer, og Produkter, der indkom ved Kondemna
tion eller Konfiskation; af Likører, syltede Frugter, Konfiturer,
Kastanier, Appelsiner etc.; af Manufaktur-, Fabriks- og Haand-
værksvarer, undtagen raa Silke, glatte Silketøjer, glatte Silke-
baand og Silkestrømper (Varer, der for de højere Samfundsklasser
ikke ansaaes for Luxus i stræng Forstand), Lærreder, Drejler,
grovere Isenkramvarer, Papir, Lak, ensfarvet Stentøj, Spejlglas,
Farve- og Malervarer etc. I Norge undtoges Vaaben og uldne
Manufakturvarer, men disse maatte da ikke indføres fra Norge
til Danmark. Udførsel til fremmed Sted var forbudt af Kom-