443 / 651
Differenceforretninger.
419
delse til dens Ende var det Opgaven at lægge den almindelige
Handel saa mange Hindringer i Vejen som muligt; hvad Under
cla, at den, der ikke kunde gøre legitime Forretninger, spekule
rede baade i Penge og i Varer. Og hvor fristende at spekulere,
naar der var saa meget at tjene! Medens Fjenden laa foran
Portene, blev Tallotteriet i København trukket som sædvanlig,
skulde man da lade være at spille paa Børsen, hvor selv den
sindigste Handel maatte blive Spil, og hvor ingen Forretning
kunde gøres uden de største Risikoer, hvormed naturligvis fulgte
Betaling af tilsvarende Risikopræmier.
At give Handelen paa Tid Skyld for de høje Priser var
urimeligt og en besynderlig Naivitet af de 32 Mænd, men at en
saadan Handel kunde medvirke til pludselige Prissvingninger,
dels ved direkte Bestræbelser for at tilvejebringe en baisse eller
hausse, dels ved forcerede Køb til Dækning af lovede Leverancer,
derom kan der ikke tvivles. Grosserersocietetet havde Ret i, at
en vis Handel paa Tid var uafviselig forbunden med Salg fra
Fabrikant til Grossist, fra Grossist til Detaljist — og allerede
dette maatte vanskeliggøre Lovgivningsmagtens Indgriben —,
men at der ogsaa blev købt og solgt Varer, man hverken havde
eller brød sig om, var ingen Hemmelighed, thi det var denne
Forretning (den egentlige Differenceforretning), Grossererne selv
mente burde rammes af Loven. Nær op til denne Slags For
retninger stod den Art af Salg paa Levering, vi ovenfor have
omtalt fandt Sted mellem Banken og københavnske Grosserere.
I det hele gik jo Regeringen i Spidsen for al Spekulation og
anvendte Købmænd som Mellemled; men tillige deltog, som i
enhver Spekulationsperiode, ogsaa alle Slags Smaakapitalister i
disse Forretninger, og det var navnlig for at sætte en Stopper
netop for denne Virksomhed, at man rettede sine Bestræbelser
paa at hindre de Ikke-Handelsberettigedes Deltagelse i Børs
handelen eller Børssvindelen1).
9 Lysten til at tjene ved de store Prisdifferencer var meget naturlig, men
kunde faa højst uheldige Følger. I sine Erindringer fortæller saaledes
O v e rs k o u (1. c. P. 44) om en Sukkerraffinadør Smidt, der solgte sine
raffinerede Sukkere til Handlende, saaledes at disse, efter at have betalt
27*