Previous Page  445 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 445 / 651 Next Page
Page Background

Lejdebreve af 1809. Indførsel fra Sverig.

4 2 1

Skipper —, førende Skibet —, læstedrægtig —, bestemt for —

i Sverig til København med en Ladning, som efter Vor givne

allernaadigste Tilladelse maa bestaa af følgende svenske Pro­

dukter, nemlig: Salt, Alun, Jærn, Kobber, Kobberplader, Bræd­

der og Tømmer etc., Kalk og Alt hvad til Bygningsmaterialier

henhører, saa og af nordamerikanske Produkter Ris, Tobak og

Rom, dette vort kongelige Lejdebrev til Betryggelse for Forsin­

kelse og Anholdelse af Vore Krigsskibe og bevæbnede Fartøjer

samt med Kaperbreve forsynede Krydsere. Thi byde og befale

Vi samtlige Kommanderende af Vore Krigsskibe og bevæbnede

Fartøjer og alle danske Kaperførere, som forbemeldte Skipper

— paa denne hans Rejse fra — til København i Søen maatte

antræffe, at de efter Forevisning af dette Vort Lejdebrev lade

ham med sit Skib Rejsen til København uhindret fortsætte samt

i Nødstilfælde give ham vedbørlig Bistand mod fjendtligt Over­

fald og Angreb.

Dette Lejdebrevsudkast tilstilledes af Kongen til Kancelliet

med Reskript af 19. Juli 1809, i hvilket det samtidig befaledes,

at der skulde stilles en Kavtion af 2000 D. G., for at Lejde­

brevet, der galdt for tre Maaneder, ikke skulde misbruges. Det

udstedtes til Fru Christiane Gram, hvis Mand, den tidligere

svenske Konsul Gram, var i Sverig og tog sig af Fragtningen.

Lejdebrevene fordrede først, at Varerne skulde føres hertil

paa danske Skibe; af Mangel paa disse tillodes det imidlertid

senere ogsaa at føje dem hertil paa svenske eller andre Skibe.

Licensernes Antal blev hurtig meget stort: de Artikler, man til­

lod at indføre, vare jo meget velkomne i Danmark, hvor de

havde stor Betydning til Brug for Flaaden, til Fabriksdrift, til

Genopbyggelse af København m. v ., og paa den anden Side

dannede de Hovedartiklerne i svensk Export. Ved Siden heraf

udstedtes der Lejdebreve for danske eller tyske Skibe, der vilde

sejle paa Norge, ikke fordi Sejladsen i og for sig var forbudt,

men fordi — hvad der spillede en meget væsentlig Rolle ved

Lejdebrevenes Udstedelse — man paa denne Maade sejlede

sikrere, fri for at slæbes ind i en eller anden Havn til Under­

søgelse, saavidt da de Krydsere, der endnu havde Kaperret,

respekterede eller havde Grund til at respektere Lejdebrevet. I