450 / 651
426
Undtagelser fra Handelsforbudslovene.
Medens man ad de her omtalte Veje søgte at skabe sig
nogen Skibsfart ogsaa udenfor den i saa knap en Grad aaben-
lyst tilladte, maatte man for at komme udenom Handelsbestem
melserne — Forbudene mod Ind- og Udførsel af de fleste Vare
artikler, selv fra og til ikke-fjendtlige Lande — have særlige kon
gelige Handelstilladelser, givne for hver enkelt Import eller Ex-
port. Saadanne Tilladelser bleve udstedte under hele Krigen,
og de bleve, ligesom Licenserne, fremtvungne af den Nødven
dighed en Gang imellem at skaffe nogle af de forbudne Varer
hertil. Dette skete kun en sjælden Gang ved Lov; saaledes til
lodes det ved Plakat 23. Decbr. 1811 at undtage fra Indførsels
forbudet af 1808 Bændler, Traad, Strømper etc., Knappenaale
og Synaale, Lodder, Krukker, Lerkar til Apothekerbrug, Spejl
glas, Buteljer, Pensler, Landkort, Korkpropper og endel flere
Varer, Alt forsaavidt de indførtes fra venskabeligt Sted. Men i
Mangel af Love anvendtes Enkelttilladelser, og disse gaves da
til Købmænd (eller Kongen Nærstaaende) paa Betingelser, der
fastsattes særlig for hver Tilladelse. Naar man navnlig har
haft Opmærksomheden henvendt paa de Handelstilladelser, der
gaves i 1812, er det, dels fordi Forordningen, som anført,
selv gav Anvisning paa dem, dels maaske fordi Kritiken efter-
haanden blev mere og mere skærpet, og man især kastede sin
Harme paa de Købmands- og Adjutantkoterier, man mente
havde en daarlig Indflydelse paa Kongen. Men Tilladelserne
vare i fuldt Flor længe forinden, og navnlig blev der, samtidig
med at Licensfarten sattes i Scene i 1809, ogsaa givet en uhyre
Skare af Handelstilladelser til Ind- eller Udførsel af forbudne
Varer. Hvor vanskeligt det ogsaa her var, selv med Tilladelse,
at ramme hvad der var Kongens Mening, ses af de Stridigheder,
selve Indførselstilladelserne gav Anledning til. Saaledes havde i
1811 en Skibsreder Bagge i Gøteborg faaet Tilladelse til fra
Gøteborg at indføre 1000 Læster Stenkul „uden at tilvejebringe
Bevis om sammes Oprindelse“ — hvad der altsaa betød, at det
var engelske Stenkul —, men da nu Ladningen ankom, nægtede
Generaltoldkammeret den Adgang, fordi den fra Newcastle var
gaaet direkte til København istedetfor over Gøteborg. Kongen
billigede dette, thi i Tilladelsen laa ikke, at Kullene maatte