452 / 651
4 2 8
Indførselstilladelser til Militære og højtstaaende Personer.
gangbare Priser, saaledes at Betalingen skulde præsteres i tre
Terminer i Løbet af halvandet Aar; af Rommen skulde der
erlægges 30 pCt. af Værdien, af Vinen de almindelige Toldafgifter1).
Flere højtstillede Embedsmænd eller Officerer fik lignende Til
ladelser. Man kunde forundre sig over, at Kongen gav de
Militære den Art af Begunstigelser, thi han havde selv under
23. Februar 1810 udstedt den Befaling, at' „da den mili
tære Aand, som Vi fordre og forlange, at Vore Sø- og Land
krigere skulle være besjælede af, ej lader sig forene med mer
kantile Forretninger og Spekulationer“ , maatte ingen Militær
give sig af med eller tage Del i Kaperudrustninger, privat Skibs
fart eller Handel. Mindre forunderligt var det, at han hjalp
paa sin Kabinetssekretær, Etatsraad Jessens Finanser ved af et
stort Parti Nankiner, der gennem Meyer
&
Trier skulde sælges
fra det militære Varedepot, at overlade ham 2000 Stkr. mod en
Betaling af
6
D. C. pr. Stk., der skulde indbetales til Kongen3).
Hvad der har sivet ud af den Slags Ting, har naturligvis sat
ondt Blod, og man har vel nok været tilbøjelig til at overvur
dere Mængden af Handelstilladelser (ligesom af Licenser), der
uddeltes til Kongens Omgivelser, og undervurdere Mængden af
dem, der gaves almindelige Handlende. Men netop under det
hele Systems Bagvendthed skulde der jo rigtignok fra de øverste
Autoriteters Side have været vist den største Varsomhed, for at
undgaa endog Skinnet af, at de Undtagelser, der skete fra de
utaalelige Afspærringslove, vare personlige Favører; dog lige
det Modsatte skete. Rent merkantilt set skulde man ogsaa have
troet, at Handelstilladelserne vare i bedre Hænder hos Køb
mændene end hos Officerer og Hofembedsmænd og disses •Kom
missionærer. Saadanne Hensyn bleve imidlertid satte tilside
endog ved merkantile Embedsudnævnelser. Da saaledes i Be-
x) Reskr. til Schimmelmann af 15. Septbr. 1812 (Kongens Brevkopibøger).
Oxholm havde Plantager i Vestindien, som under de daværende For
hold ingen Indtægt kunde give ham , derfor havde han allerede tidligere
faaet et Forskud af Statskassen paa 500 D. C. m aanedlig (Reskr.
14. Oktbr. 1808) og hørte nu til de højtstillede Personer, der begunsti-
gedes ved Indførselstilladelser.
-) Ordre til Meyer
&
Trier af 28. Septbr. 1812 (Kongens Brevkopibøger).