Previous Page  449 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 449 / 651 Next Page
Page Background

Danske Skibe under nevtralt Flag.

425

det sælge dem til Fordel for Rederen, og dersom det ikke vilde

gaa ballastet tilbage, kunde det indtage Vin og Salt, men ikke

Stenkul; indtog det fjendtlige Varer eller Kolonialvarer, vilde

det ifalde svær Straf, men fulgte det de her nævnte Regler,

vilde det, selv om det nødtvungent havde søgt fjendtlig Havn

og af den Grund var bleven taget af danske#Kapere, „kunne

vente Frigivelse ved Vor allerhøjeste Resolution“1).

Det kan endnu tilføjes, at en anden Maade at vedligeholde

Skibsfarten med Fjenden paa, foruden ved Licenser, var at lade

Skibene sejle under nevtralt Flag. Naturligvis maatte Maske­

ringen ikke være for gennemskuelig, og selve den nevtrale Fart

var jo ogsaa i høj Grad utryg; men den var dog altid adskillig

sikrere end de krigsførende Magters, og ved en ligefrem Over­

givelse af Skibet til den udenlandske Købmand, paa de Betin­

gelser om Fordeling af Risiko og Indtægt, man underhaanden

og i Hemmelighed kunde blive enig om, lod Sagen sig vel

arrangere. Ligesom den danske Handelsflaade havde fremmede

Skibe i sin Bestand, medens Danmark var nevtral, optog nev­

trale Handelsflaader i 1807—14 danske Skibe. Ogsaa dette var

jo at gaa udenom Forbudene mod Handel med Fjenden, og i

den strængeste Del af Perioden vilde det næppe være bleven

betragtet som tilladeligt. Men da Licensfarten begyndte, saa

man gennem Fingre ogsaa med denne Forretningsgang, og

Kongen fandt sig „ved Omstændighederne foranlediget til“ at

paalægge Kommissionen for fjendtlig Ejendom som en Forholds­

regel, „den iøvrigt. har at holde hemmelig og blot til egen aller­

underdanigst Efterretning“ , at saafremt Kommissionen ved at

gennemgaa de Handlendes Breve deri skulde finde Spor af saa-

danne Transaktioner, hvorved danske Skibsejere afstod deres

Ret til nevtrale, skulde den, „ifølge nærværende Konjunkturer

lade det hengaa aldeles ubemærket“2).

0 Reskr. til Kane. af 19. Marts 1811, do. til Kommissionen for Norges

Providering af 9. April og til Stiftam tm and Giildenkrone af 30. April

s. A. (Kongens Brevkopibøger.)

2) Reskr. til Kommissionen for fjendtlig Ejendom af 20. Juli 1809 (samme­

steds).