437 / 651
TOLVTE KAPITEL.
Island. Lovbestemmelser i den danske Stat med Hensyn til fremmed an
kommet Gods. Forbudsloven af 1812. Stempling af Varer og andre ind
gribende Kontrolbestemmelser. Ernbedsmændenes Optræden gør Tilstanden
udholdeligere. Købmandsstandens Andragende i Anledning af 8 Procents
Afgiften af 1812. Kongens Afslag. Privates og Autoriteters Uvilje mod
„Handel paa Tid“. De 32 Mænds og Grosserersocietetets Udtalelser. Rege
ringen og Spekulationen. Licenserne. Gengivelse af et Lejdebrev. Antal
af Lejdebreve. Lejdebreve til Kongens Omgivelser. Forening af danske og
fremmede Lejdebreve. Den officielle Anvendelse af Lejdebrevene. De
anvendte Former for at skjule Handelen paa England. Danske Skibe under
nevtralt Flag. De særlige Handelstilladelser. Afgiftserlæggelse i Varer for
Handelstilladelser. Disse gives ogsaa Militære. Ansættelse af merkantile
Embedsmænd imod Kommercekollegiets Indstilling. Forholdet mellem de
udførte Varers Værdi og Afgifterne for Udførselstilladelserne. Danmarks
indenlandske Vareomsætning. Dets Vareomsætning med Udlandet. Omsæt
ningsstatistik for Aarene 1810 og 1811. Kritik af Tallene. Udførselens ringe
Størrelse i Forhold til Indførselen. Handelsflaadens Tilbagegang. Interesse
for den hjemlige Industri. Oprettelse af et Selskab for indenlandsk Kunst
flid. Udstillinger i København. Forskellige Industriers Opkomst. Antal af
Konfirmationer og Bevillinger til industrielle Virksomheder i Krigens Aar.
Antal og Omfang af Laan til Industridrivende. Tarvelighedsanordningerne. •
Reskriptet af 1812. Forbudet mod at have Guld og Sølv etc. paa Uniformer.
Forslag til nationale Forbrugsartikler og Surrogater. Bestræbelser for at
hindre Kræmmernes Indførsel og Forhandling af finere Stoffer. Luxus ved
Hoffet. Den almindelige Forarmelse fremtvinger efterh aanden Tarvelighed.
Danmark og København.
Norges Proviantering og Hertugdømmernes Kolonialvare-
handel vare de springende Punkter i Handelspolitiken for disse
Dele af den danske Stat. De fjærnere liggende Besiddelser vare
enten i Fjendens Vold eller maatte bjerge sig, som de kunde.
Saaledes saa man endog gennem Fingre med, at Skibe, der