519 / 651
Den københavnske Handels Beskaffenhed under Krigen.
495
forskellige sociale Stilling. P ersonantallet i Haandværkslavene før og under
Krigen. Form indskelse i B ygningshåndvæ rkernes Antal. Antallet af Fabriks
arbejdere. Bryggere og Brændevinsbrændere.
De engelske Bomber, der skød Hundreder af københavnske
Huse i Grus, gav ogsaa den københavnske Storhandel Grundskud.
Hvad der foregik, var ikke, at nye Opdagelser eller Samfærsels-
veje overskar Stadens Livsnerver, „flyttede den ind i Landet.“
Dersom det var de Vilkaar, en blomstrende Handelsby havde
arbejdet sig op under, der vare bievne forandrede, vilde Virk
ningen først være mærket lidt efter lidt; der kunde være gaaet
Slægtled, hvor man knapt endnu havde gjort sig Sagen.klar.
Men hvad der her skete, foregik paa én Gang og med en
Voldsomhed, som ikke var til at tage fejl af: Handelen paa
Kolonierne afbrødes, Fragtfarten standsede, Hundreder af Skibe
med kostbare Ladninger optoges af Fjenden. Den københavnske
Handelsstand søgte naturligvis, da Krigen brød ud, at redde,
hvad der kunde reddes. Vi have set, at disse Forsøg bleve
afviste af den danske Regering selv, og det maatte hurtigt
blive klart for Handelsstanden, at dens Forretninger maatte
indskrænkes til den farefulde Skibsfart paa de Lande, man
bevarede Freden med, samt den stedse trangere Omsætning
over Landgrænsen, medens Handelen indadtil væsentligst blev
bestemt ved Omsætning i de Artikler, der vare fornødne til
Krigsbehov eller vedkom Provianteringen, og til den Spekulation,
som Penge- og Varemarkedets konvulsiviske Tilstand i saa høj
Grad fristede til.
Der var altsaa Forretning, og der var Folk, som tjente,
ja der var dem iblandt, der skaffede sig Formuer baade gen
nem Handel og Spekulation og gennem enkelte dygtigt ledede
Industriforetagender; der var endvidere Mange, som følte sig
forholdsvis vel situerede under Krigen, uden i Grunden at have
rigtig Rede paa deres egne Affærer. Men dels tilintetgjorde
Aaret 1813 saare Meget saavel af de gamle som af de enkelte
nye Formuer, dels viste det sig, da Krigen var overstaaet, at
selv om der endnu var Forretninger paa Udlandet at gøre, nu
og da endog i det gamle Spor, vare disse Levninger af fordums
Herlighed snart til Ende, saa at der i Virkeligheden maatte