533 / 651
Ulemperne for Publikum ved de hyppige Ejerskifter.
509
Skøde, og endelig bleve Kontrahenterne forpligtede til, hvis de
efter Overenskomst vilde hæve Kontrakten, da paany at affatte
et Dokument desangaaende, der skulde være paa stemplet Papir
og ligeledes tinglæses. Der opnaaedes ved denne Forordning
paa dobbelt Maade at sætte en Hæmsko paa Jobberiet, thi dels
blev nu Køb og Salg adskilligt omstændeligere, end naar de
kunde foregaa underhaanden, dels bleve de høje Stempelafgifter
og Retsgebyrer, man skulde af med, altid en sikker Udgift, der
ligeledes gjorde Omsætningen vanskeligere. Naturligvis kunde
man gaa udenom Loven, naar Køber og Sælger kunde stole
paa hinanden, og selv med Benyttelse af Loven var Fristelsen
til Svindel for stor, til at denne helt kunde standses, men endel
var dog opnaaet, — kun Skade at Forholdsreglen kom saa sent, at
Spillet havde kunnet gaa sin Gang det meste af Perioden.
Den Forvirring, hele denne Trafik skabte i Prioritetsfor
holdene, og det Indgreb, Fd. af 5. Januar 1813 gjorde til mulig
Lempelse heraf, er omtalt foran. Mest havde dog Lejerne lidt,
thi hver Gang et Sted solgtes, blev Lejen sat op af den ny
Ejer, saasnart og saameget det lod sig gøre1). Publikums For
bitrelse paa Ejendomsspekulanterne var ikke ringe. Det kan
exempelvis anføres, at Constantin Brun i Begyndelsen af 1813
offentlig maatte forsvare sig imod at høre til Jobbernes Kres.
Han erklærede, at han vel ejede 10 Ejendomme i Staden (sit
Pakhus, den Gaard, han boede i, og
8
Ejendomme desuden),
men at han kun havde købt dem for at anlægge sine Kapitaler
sikkert og ikke havde solgt en eneste af de Ejendomme, han
én Gang havde købt2).
Det er alt i det Foregaaende omtalt, at jo større Hindringer,
der, i Tidens Medfør, lagdes Handelen i Vejen, des ivrigere var
man for at understøtte den indenlandske Industri. (Jfr. ovenfor
Pg. 103 ff. og Pg. 434 ff.).
Imidlertid havde man ikke megen Glæde af sine Bestræbelser.
Ikke blot viste de fleste af de Projekter, hvormed man vilde
0 Jfr. Nyt juridisk Arkiv. II. Pg. 202 ff.
2) Skilderiet. 30. Januar 1813.