Previous Page  534 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 534 / 651 Next Page
Page Background

510

Møbelmagasinet. Sukkerraffinering. Klædefabrikation.

erstatte Udlandets Raaprodukter, sig intetbetydende, men det

Opsving, de egentlig industrielle Foretagender tog som Følge af

Krigen, havde ingen Varighed. Skulde den tvungne Afspærring

virkelig have betydt noget til at skaffe os en Industri, maatte

den i hvert Fald have varet længere, og der maatte senere

have været Kapital tilstede, der gjorde det muligt at gennemgaa

en Række af Overgangsaar, efter at de abnorme Forhold vare

ophørte, der oprindelig dannede Grundlag for Virksomhederne.

At der ikke kan afvindes Krigsperioden den Lysside at have

givet Stødet til en indenlandsk Industri af Betydning, viser sig

bedst derved, at de Industrier og industrielle Foretagender, der

holdt sig, ikke skrive sig fra Krigens Afspærringsforhold. Naar

vi saaledes høre, at Møbelmagasinet i København vedblivende

var i udmærket Trivsel — i 1811 solgte det for nogle og tredive

Tusind D. C. — vil det huskes, at det allerede var stiftet i

1777 og altsaa havde gjort sin Nytte 30 Aar før Krigen1).

Sukkerraffinaderierne vare saaledes stillede, at man i 1811 op­

hævede den Fritagelse for Byrder, Mestre og Svende hidtil havde

haft, og tillige ophævede Toldfriheden paa Sukker2), men ogsaa

denne Industri var jo af gammel Dato og solidt funderet.

For Klædefabrikationens Vedkommende derimod var Op­

svinget saa kunstigt, at medens der i København i 1807

kun fandtes 22 Væve, gik dette Tal i 1810 op til 51, 1811

til 105, 1813 til 190, 1814 til 213, men faldt i 1815 til 187,

1817 til 172, 1818 til 82, 1825 til 74. Klædefabrikationen dreves

dels af Dugmagerne, dels af „Klædefabrik-Entreprenørerne“. Af

de 190 Væve, der vare i Gang i 1813, fandtes de 112 hos

Entreprenørerne. Hidtil havde Dugmagerne valgt begge de

Fabrikanter, der deltog i „Hallingen“, men fra 1813 bestemtes

det, at Entreprenørerne skulde vælge den ene, dels paa Grund

af det stigende Antal Klædefabriker, dels for at undgaa Entre­

prenørernes Klager over Dugmagernes Chikaner. I Virkeligheden

anlagdes der i selve København alene i Anret 1813 ikke mindre

OjL

u u c jji

. i o n

9 Jfr. ovenfor Pg. 106. Kommercekoll.

2 1

Jan u ar 1812-

a) Kommercekoll.

1811.