516
Kvinders Uddannelse som Professionister.
mellem cle Bevillinger, der hidtil vare udfærdigede al Kancelliet, og
som det nu overdroges de lokale Øvrigheder at udfærdige, Bevil
linger for Kvinder til at sy Klæder for Personer af deres eget Køn,
hvilke Bevillinger dog især skulde forundes trængende og sæde
lige Enker). Det er ogsaa foran omtalt, at Regeringen i Krigens
Tid opmuntrede Kvinderne til at deltage virksomt i Landbruget,
medens Mændene vare under Fanerne, og den uddelte Præmier
i Mængde til dem, der udmærkede sig. Men her i København
tænkte man endog paa at lade dem ligefrem uddanne fra Lær
linge fil Svende og Mestre, en Plan, der havde sin oprindelige
Begrundelse i den saare fornuftige Antagelse, at ledigtgaaende
Kvinder let bleve løsagtige baade af Mangel paa Arbejde og af
Mangel paa Livsunderhold, og hvis Realisation jo tillige vilde
have tilvejebragt den meget ønskede større Arbejdsstyrke og
ringere Arbejdsløn1). Et direkte Skridt til Kvinders professio
nelle Sysselsættelse gjorde Regeringen, da den i Begyndelsen
af 1812 gav Marstrand den ovenfor omtalte Tilladelse til at an
lægge et Bageri i Staden uden de sædvanlige Forpligtelser.
Mellem de Begunstigelser, han fik, var ogsaa den. kun at skulle
have en Mestersvend uden at behøve at holde Lavssvende.
Der vilde herved, efter Kancelliets Mening, opnaaes, at man
undgik de Vanskeligheder, man havde ved Brugen at Lavssvende,
idet disse i Reglen modsatte sig enhver ny Indretning, og de
andre Bagere vilde faa at se, hvor vidt man kunde komme ved
ulavsmæssigt oplærte Svende, „in specie, saaledes som Suppli
kantens Hensigt er, tildels ved Hjælp af Fruentimmer“2). Det
følgende Aar indstillede Kancelliet, at der skulde gives en Kvinde,
Christine Truelsen fra Flensborg, Tilladelse til at oprette en
Dameskofabrik, hvor Pigebørn skulde have Undervisning i
Dameskos Forfærdigelse; thi da Skotøjet for Øjeblikket var
meget dyrt, burde Kvinder lære selv at sy deres Sko. Men
Forudsætningen for, at Tilladelsen til Fabriken gaves, var da
!) Jfr. Skilderiet, 31. Juli 1810, der om taler Kancelliets Skrivelse desan-
gaaende til Magistraten og dennes til Lavsoldermændene.
2) Kane.
Marts 1812.