Previous Page  541 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 541 / 651 Next Page
Page Background

ogsaa. at kun Kvinder maatte beskæftiges der1). — Disse for­

domsfri Anskuelser om Kvinders professionelle Uddannelse vare

jo imidlertid til den Grad knyttede til Tidsforholdene, at det

intet Under var, de ingen Frugter satte, da Tiderne saa stærkt

forandredes, at der snarere blev for stort end for lille et Arbejds­

tilbud, og da Lavsforholdene igen for lange Tider faldt ind i

deres gamle Skure.

Den Belæring, Regeringen vilde give Mestrene ved at lade

dem taa at se, hvor godt man arbejdede med ulavsmæssige

Medhjælpere, hang sammen med, at man ingenlunde var tilfreds

med Forholdet mellem Mestre, Svende og Lærlinge indenfor

Lavene. Hovedsagentlig var Regeringen og andre Udenfor-

staaende ret tilbøjelige til at give Svendene Skylden. Ikke blot

modsatte Svendene sig alt Nyt, men Mestrene, hedder det i

Forestillingen om Marstrands Bageri, have hidtil „været højst

afhængige af Svendene og maattet tilstaa, hvad Vilkaar disse

selv lystede“ Iden citerede Skrivelse fra de 32 Mænd foreslaaes

det, at der skulde sættes alvorlige Straffe for Arbejdets For­

sømmelse, saa at Svendene virkelig arbejdede paa alle Ugens

Arbejdsdage, og at der blev sat en Grænse for deres „Begærlig­

hed og Selvraadighed“. Samtidig vilde man have bestemt, at

ingen Svend maatte forlade sin Mester uden efter et Fjerdingaars

Opsigelse o. s. fr. Man var dog heller ikke blind for, at Sven­

dene ogsaa maatte lide under den lierskende Dyrtid. Hvor

vanskelige Tiderne kunde være for Svendene, selv om de fik

højere Arbejdsløn, viste sig saaledes bl. a. ved de stadige Krav

paa højere Tidepenge, som dels motiveredes ved, at Ydernes

Antal aftog, dels ved at Hospitalspriserne vare satte til Vejrs;

jævnlig maatte derfor Øvrigheden tvinge Svendene til at yde de

forhøjede Bidrag, idet man jo gik ud fra, at Svendelavene havde

en Pligt til at holde deres Sygelade saaledes i Stand, at den

kunde bære alle tilstødende Udgifter (jfr. ovenfor Pg. 135). Men

for at dette kunde ske. maatte i Krigens Aar Bidragene under­

siden sættes op til omkring det dobbelte2)- Heller ikke var

n

tt

7 D ecbr. 1813.

)

Kane. 9 Februar 1814

) Tømrersvendenes ugentlige Bidrag sattes i 1809 op fra 5 til 8

[i

ugentlig,

Klejnsmedenes samm e Aar fra 8 til 18

[h

for det første Aar (til at

Forholdet, mellem Mestre og Svende. Tidepengenes Forhøjelse. 5 1 7