Den sociale Forskel mellem Mestre og Svende.
521
der efter Lavsbestemmelserne i det givne Tilfælde havde Afgø
relse af Tvistigheder mellem Svend og Mester — efter Konfe
rence med Akademiet paastod. at Svenden skulde admitteres,
idømtes Oldermanden, da han vægrede sig derved, en Mulkt af
50 Rbdl. i Sølv foruden 2 Rbdl. i Sølv for hver Dag, han sad
Dommen overhørig, samt Sagens Omkostninger1).
Men det forstaar sig, hvor Mestrene idømtes Bøder,
idømtes Svendene Vand og Brød. Aarsagen hertil kan ikke
blot søges i . at Svendene ikke havde Raad til at betale
Bøder og derfor maatte straffes paa deres Person. Der var en
anden Forskel mellem Mestre og Svende. For Samfundets Skyld
skulde Mestrene rette sig efter de Love, der værnede om deres
Lav, men som tillige havde for Øje at tilvejebringe et Haand-
værk og en Haandværksstand, Samfundet kunde være tjent
med; og desuden, nogen Uret maatte Svendene ikke lide. Men
Svendene vare de urolige, opsætsige Hoveder, der skulde have
skarp Lud, og de vare Mestrenes Underordnede. Naar Sam
fundet derfor ved sine Domstole greb ind i Forholdet mellem
Mestre og Svende, dømtes Mestrene, hvis de havde Uret, saa at
sige som Borgere, der overtraadte den fælles Borgerlov, men
Svendene dømtes for Insubordination — en Forskel, der hang
sammen med en, hos alle Parter rodfæstet Samfundsopfattelse,
der bevidst eller ubevidst satte dette Skæl, og som der endnu
i lange Tider ikke rokkedes ved.
Undersøge vi nu til Slutning det hele Antal Personer, som
fandtes indenfor Lavene i Krigens Tid, og hertil atter tage Aaret
1810 — det midterste i Perioden — finde vi følgende betydelige
Nedgang fra Aaret før Krigen, 1806:
Udskilles atter heraf de ovenfor omhandlede Handelslav,
samt Skippere og Vognmænd, faa vi følgende Tal for de egent
lige Haandværks- og Fabrikslav:
J) Nyt juridisk Arkiv. B. 9. Pg. 81. Dom af 31. Januar 1814.
og Mestre
1806 .......... 3,759
1 8 1 0 .......... 3,600
Interessenter
Svende '
Drenge
4,167
2,342
3 ,0 13
1,844
,à parte
Arbejdere'
836
938